Retningslinjer ved håndtering af Corona/Covid-19

Vores gæster og personalets sikkerhed betyder meget for os – vi går ikke på kompromis, men følger myndighedernes retningslinjer, så du som gæst kan føle dig tryk under dit ophold.

Vi passer på dig

Vi glæder os til at give jer de bedste oplevelser på Belægningen. 

Vi har alle et fælles ansvar for at undgå smittespredning af Corona/Covid-19 og følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Alle gæster skal ved ankomst / indtjekning vise et gyldigt Corona pas, eller fremvise en negativ Corona test. Testen skal være foretaget inden for de seneste 72 timer. 

Du skal blive hjemme, hvis du har symptomer på, at du er smittet med Coronavirus/ Covid -19, som er ondt i halsen, ubehag, muskelsmerter og tør hoste og feber. Du skal blive hjemme mindst 48 timer efter, du ikke længere har symptomer. Hvis du under dit ophold på Belægningen får symptomer på Covid -19, skal du kontakte egen læge eller lægevagten samt Belægningens receptionist, for nærmere aftale.

Vi skal ved fælles hjælp sørge for at opretholde anbefalingerne om:

  • Vaske hænder / bruge håndsprit hyppigt – især inde og efter at have rørt kontaktpunkter, som røres af mange mennesker.
  • Hold mindst 2 meters afstand.
  • Host eller nys i ærmet.
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram.
  • Begræns fysisk kontakt.
  • Husk at bruge mundbind, når du færdes rundt på Belægningens fællesarealer.
  • Overhold kravet om hvor mange personer der må opholde sig på fællesarealerne. 2 kvm.pr. person i opholdsstuen.

Rengøringsstandarder

Vi sørger for rengøring ifølge myndighedernes retningslinjer. Ud over den almindelige rengøring efter gæstens afrejse, sørger vi for regelmæssig daglig desinfektion af udsatte overflader og kontaktflader, såsom dørhåndtag, nøglekort og kortterminal. Vi anvender antibakteriel væske. 

Gæsterne er velkomne til at medbringe eget sengelinned på Belægningen. Der er håndsprit ved alle indgangsdøre, i receptionen og i alle fælles køkkener. Sengelinned og håndklæde leveres, indpakket fra vaskerier ELIS.

Gæstekøkkener

Benyttelse af gæstekøkken:

  • Brug af gæstekøkken, er på eget ansvar. 
  • Der må kun opholde sig det antal personer i lokalet som myndighederne anbefaler. Hold døje med Belægningens anvisninger.
  • Vi sørger for rengøring af gæstekøkkenet ifølge myndighedernes retningslinjer, og sørger for regelmæssig daglig desinfektion af udsatte overflader og kontaktflader. Vi udskifter dagligt karklude og viskestykker.
  • Du er velkommen til at medbringe dit eget service.

Personalet

Personalets sikkerhed:

Alle medarbejdere har fået uddybende information om Corona / COVID 19 og instruktioner på baggrund af myndighedernes anbefalinger. 

Alle medarbejdere er vaccineret eller testet negative.

Sådan håndterer vi – hvis en gæst eller en ansat udviser symptomer på Covid-19

Gæst

Hvis en gæst oplever symptomer på Covid-19 under opholdet, opfordrer vi til, at gæsten isolerer sig på værelset og telefonisk søger læge og får taget en test. Indtil testen foreligger, skal gæsten isolere sig på værelset. Gæsten må ikke opholde sig på fællesarealer, hvis der er mistanke om at gæsten er smittet med Covid-19. 

Hvis gæsten testes positiv, skal gæsten forlade Belægningen hurtigst muligt, og skal indtil man kan forlade stedet være isoleret på sit værelse. Da der kan gå 72 timer inden svar fra en test foreligger, kan gæsten i samråd med vandrehjemmets leder – vurdere om gæsten bør checke ud. Hvis en gæst har været syg på stedet, desinficeres værelset og dyne og hovedpude skiftes ud.

Ved tvivlsspørgsmål - kontakt eventuelt Den fælles myndigheds-hotline på telefon 70200233.