Udflugter

Der er gode muligheder for at cykle rundt, da vandrehjemmet ligger i et trafikstille område og umiddelbart op til cykelsti rundt om København.

Du kan downloade brochurer over forskellige ruter her: 

Oplev Hvidovre

Oplev Vestegnen

Hvidovretur 

Cykelturen er ca. 20 km rundt i Hvidovre. Undervejs passeres blandt andet:

  • Planetstien
    En 6 kilometer lang sti, som er en model af vores solsystem. Her kan man cykle fra planet til planet langs vandet og gennem grønne områder i Hvidovre, samtidig med at man får astronomisk viden på plancherne undervejs. Stien  illustrerer afstandene mellem planeterne i solsystemet. 
  • Vestvolden
    Et gammelt 14 kilometer langt fæstningsværk fra 1892, der strækker sig fra Avedøre til Utterslev mose.
  • Quark Centret
    Quark Centret er Hvidovre Kommunes byøkologiske center – en naturfaglig base, der formidler viden og information om natur og miljø til Hvidovres institutioner og folkeskoler.

Brøndbytur

Fra Avedørelejren er der ca. 5 kilometer til Brøndby Strand. Turen i Brøndby er 21,5 kilometer lang. Undervejs passeres blandt andet:

  • Middelalderlandsbyen
    Landsbyen består af en samling rekonstruerede huse, som de kunne have set ud i 1300-tallet. Der er syv huse med forskellig funktion samt en smedje. Landsbyen er i konstant udvikling.
  • Brøndby strand   

    Stranden blev indviet i 1980 efter kæmpestore anlægsarbejder med tilførsel af store mængder sand. Nu udgør den 7 km lange park med dens klitter og dejlige sandstrand en meget elsket og søgt åndehul for vestegnens befolkning og for tilrejsende

  • Brøndby Havn

    Brøndby havn har plads til 550 både. Havnen huser både en sejlklub og en klub for fritidsfiskere.