Giv besked om problemer med afhentning af affald (nyt vindue)
Affalds/tømmekalender og affaldsordninger på min adresse (nyt vindue)
Alle ruter kører som planlagt.
Opdateret 8. oktober 2024
Pr. 1. september 2024 ændrer Hvidovre Kommune på porcelæn-ordningen, så boligselskaber fremover skal bestille afhentning af porcelæn.
For nogle etageboliger har der tidligere været en fast afhentning af porcelæn, andre har tidligere skulle bestille.
Når vi laver porcelæn ordningen om til en ren bestillerordning, er det fordi vi ofte oplever at køre ud til tomme beholdere, så formålet med ændringen er at undgå overflødig kørsel. I skal derfor fremadrettet bestille afhentning af porcelæn, enten via renoweb eller ved at kontakte Affald og Genbrug.
Har man som etagebolig en 660 L beholder til porcelæn, vil denne blive udskiftet til en 240 L beholder. Stort porcelæn såsom toiletter og håndvaske, skal derfor ikke længere i en affaldsbeholder men stilles frem, så det kan blive hentet med en kranbil. Grunden til, at vi fjerner 660 L beholdere, er at de bliver for tunge og derved går i stykker for ofte, når de fyldes med tungt porcelæn. Derudover er det nemmere for en kranbil at hente tungt porcelæn end en almindelig skraldebil med vip.
I kan få hentet porcelæn tirsdag hver uge på bestilling, som foretages minimum tre hverdage inden.
Det er ejendommens ejendomsfunktionær eller affaldsansvarlige, der skal bestille afhentningen enten via Renoweb eller ved at kontakte Affald og Genbrug.
Har du foretaget ændringer til din affaldsløsning efter den 1. november 2023, vil disse ændringer ikke fremgå af den modtagne opkrævning. Disse vil blive reguleret i 4. kvartal 2024.
Forsinkelsen skyldes nye lovkrav og udfordringer med it-systemleverandører, som ikke har kunnet implementere de nødvendige ændringer i tide. Derfor har vi ikke kunnet foretage reguleringen i forbindelse med 2. rate af opkrævningen for affaldsordningerne i år.
Vi har desværre ikke mulighed for at fremsende en ny opkrævning på nuværende tidspunkt og beder om, at den modtagne opkrævning betales.
Vi beklager de gener, dette måtte medføre, og takker for forståelsen.
Havesæsonen er nu i fuld sving, men vores skraldefolk støder til tider på papirsække, der har en inderpose af plastik – og det kan vi desværre ikke tage med. De sække der må bruges til haveaffald skal være af ren papir.
Når man afleverer haveaffald på genbrugspladsen, skal man tømme sine sække for haveaffald. Sådan forholder det sig ikke når haveaffaldet bliver hentet ved din bolig. Her står skraldefolket ikke og tømmer dine poser - til gængæld bliver både pose og indhold komposteret sammen. Derfor er det vigtigt, at posen er af ren papir. Det samme gælder ved bundtede grene. Her skal snoren være af komposterbar snor (fx bomuldssnor).
Læs mere om vores haveaffaldsordning under 'Affaldsordninger'.
Vi har tilføjet etageboliger til den nye affaldsapp 'Hvidovre Affald'. Borgere i etageboliger kan downloade appen, og efter at have valgt Hvidovre Kommune, trykke på 'Bor du i et boligselskab'. Her finder man en lang liste over boligselskaber.
Ved at vælge et boligselskab, får man ikke tømmedage i appen, men til gengæld har man mulighed for at scanne affald og få vejledning til sortering.
Pas på skraldemanden m/k og sortér din kemikalieemballage som farligt affald.
Når flasken med afløbsrens er tom, skal den sorteres som farligt affald. På den måde sikrer vi os, at de medarbejdere, der henter affaldet – og de medarbejdere, der efterfølgende håndterer vores affald på Amager Ressourcecenter ikke bliver udsat for farlige kemikalier, når de er på arbejde.
Vi ser desværre alt for tit, at der kommer kemikalieemballage i beholderen til plastaffald. Vi opfordrer til, at man lige vender den emballage, man vil smide ud om, og kigger på fare-symbolerne på bagsiden, før man beslutter sig for, hvordan den skal sorteres.
Kun i de tilfælde, hvor der er et udråbstegn som eneste faresymbol på bagsiden af en emballage fra fx et rengøringsprodukt, må emballagen sorteres som plastaffald. Hvis der er andre faresymboler på bagsiden, fx ætsende, brandnærende eller beholder under tryk er det vigtigt, at give sig tid til at sortere det, som vi anbefaler fx som farligt affald.
Læs mere om farligt affald her.
Fra 1. januar 2024 overgår Hvidovre Kommune til ny affaldsapp. Du vil derfor som borger ikke længere modtage sms om tømning af affald fra 1. januar 2024. Hvidovre Kommune vil I stedet give dig besked gennem vores nye affaldsapp 'Hvidovre Affald'.
Appen fungerer som en samlet digital affaldsløsning, hvor du kan:
Download vores app fra Apple Store.
Download vores app fra Google Play.
Hvis du ikke har en smartphone, vil det fortsat være muligt at finde din tømningskalender til udskrift.
Læs mere om den nye app under afsnittet 'Din affaldsapp 'Hvidovre Affald' og tømmekalender'
Pr. 1. november 2023 ændrer Hvidovre Kommune på metalordningen, så boligselskaber fremover skal bestille afhentning af metal. Dette gælder både for genbrugsordningen (dvs. den almindelige ordning) og storskraldsordningen.
Tidligere har der været en fast afhentning af metal hver 14. dag, men da vi ofte oplever, at vi kører ud til tomme beholdere, laver vi ordningen om til en bestillerordning for at undgå spildkørsel.
Under storskraldsordningen er det metal under 11 kg., og som kan håndlæsses af én mand.
For genbrugsordningen, gælder metalordningen kun for beholdere på hjul. Bestillerordningen gælder således ikke for kuber og nedgravede beholdere.
I kan få hentet metal tirsdag hver uge på bestilling, som foretages minimum tre hverdage inden.
Bestillingen af metalafhentning foretages enten via Renoweb eller ved at kontakte Affald og Genbrug. Det er ejendommens ejendomsfunktionær eller affaldsansvarlige, der skal bestille afhentningen.
Opdateret 31. juli 2024