En bygning er bevaringsværdig, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt. Indtil denne udpegning er sket, betragtes bygninger som bevaringsværdige, hvis de har fået en bevaringskarakter fra 1 til 4 i SAVE-systemet (Survey of Architectural Values in the Environment) i forbindelse med udarbejdelse af et kommuneatlas.
Om et bymiljø, en bebyggelse eller en bygning skal bevares, afgøres alene af Kommunalbestyrelsen gennem udpegning i kommuneplanen, gennem udarbejdelse af bevarende lokalplaner, eller ved at indføre bestemmelser om bevaringsværdien i en lokalplan. Det er Kommunalbestyrelsen, der vedtager, hvorvidt et bymiljø, en bebyggelse eller en bygning er bevaringsværdig.
I forbindelse med udarbejdelsen af Hvidovre Kommuneatlas – Byer og bygninger 2000, blev der foretaget en kortlægning, registrering og vurdering af alle bygninger opført til og med 1940 samt udvalgte bygninger og bymiljøer opført efter 1940, herunder bygninger beliggende langs Hvidovrevej. Der blev i alt registreret og vurderet ca. 3.000 bygninger, heraf ca. 2.300 bygninger opført til og med 1940. Kommuneatlasset blev offentliggjort i februar 2001.
Registreringen fastlægger for hver bygning en bevaringsværdi på en karakterskala fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste værdi. I kommuneatlasset er de registrerede bygninger fordelt på 3 kategorier:
Fastlæggelsen af en bygnings bevaringsværdi baserer sig på en række forhold, der vurderes for den enkelte bygning:
Center for Plan og Miljø kan vejlede om ændringer på bevaringsværdige bygninger og opfordrer samtidig til at ejere af bevaringsværdige bygninger kontakter en arkitekt eller lignende for at få faglig eller teknisk rådgivning.
I forbindelse med om- eller tilbygning af en bevaringsværdig bygning skal der sikres stor omhu med valg af materialer og farver, så bygningens arkitektoniske kvaliteter og bevaringsværdi sikres eller øges. Slots- og Kulturstyrelsen har udarbejdet en serie løsblade om, hvordan fredede og bevaringsværdige bygninger kan vedligeholdes og istandsættes.
Ændringer af bevaringsværdige bygningers ydre forhold kan f.eks. dreje sig om ydermure (herunder facadeudsmykning og arkitektoniske detaljer) vinduer, døre og porte, indgangspartier, tage (herunder tagrender, skorstene, kviste, tårne og ovenlys), karnapper samt fundamenter (herunder kældernedgange) m.m. eller ved en tilbygning.
Har du rettelser eller kommentarer til informationerne om bevaringsværdige bygninger, hører vi meget gerne fra dig. Du kan finde kontaktinformationer for Center for Plan og Miljø her på siden.