Fra 1. januar 2023 ændres pasningsdistrikterne. Et område vest for Avedøre Havnevej og syd for Gammel Køge Landevej flyttes fra pasningsdistrikt syd til pasningsdistrikt vest. Anvisning af pladser med opstart fra 1. januar 2023 og frem sker på baggrund af de nye pasningsdistrikter. Pasningsdistrikterne kan ses på kortet.
Pasningsdistrikterne har primært betydning for pasningsgarantien på børnehaveområdet. Når barnet når børnehavealderen har barnet garanti for at få tilbudt en plads i det pasningsdistrikt, hvor barnet har bopæl. På vuggestueområdet gælder pasningsgarantien et tilbud om en plads i kommunen som helhed.