Hvis du ikke føler, du kan få hjælp fra de voksne, der er tæt på dig, er der nogle voksne i din kommune, som arbejder med at hjælpe børn og unge, der har det svært. Voksne, der skal lytte til dig, og som du kan ringe til.
Her på siden kan du se, hvordan du får fat i os og hvad vi kan hjælpe dig med.
Når du ringer til det telefonnummer, der står her på siden, så ringer du til Familierådgivningen. Her vil du blive mødt af en medarbejder, der vil spørge dig om, hvorfor du ringer. Det gør hun, så vi er sikre på, at vi forstår, hvad du har brug for.
Bagefter vil hun sørge for, at du bliver stillet videre til eller ringet op af en familierådgiver, som ved noget om lige præcist det, som du synes er svært, eller gør dig utryg.
En familierådgiver er en person, der er vant til at snakke med børn og unge og som vil kunne hjælpe dig.
Ligesom butikker har vi åbent på nogle tidspunkter og lukket på andre tidspunkter.
Hvis du har så meget brug for hjælp, at det ikke kan vente til næste dag, for eksempel hvis du bliver slået, så skal du ringe til politiet på tlf. 43 86 14 48.
Hvis du er i fare eller har tanker om at gøre skade på dig selv, skal du altid ringe 112 med det samme.
Når du ringer til os, behøver du ikke fortælle, hvad du hedder eller hvor du bor, hvis du ikke har lyst. Det vil sige, at du kan være anonym.
Men hvis vi mener, at du har det så svært, at du har brug for hjælp lige nu, eller hvis du eller nogen tæt på dig er i fare, kan det være nødvendigt, at vi får dit navn at vide.
Hvis det sker, er du nødt til at fortælle, hvad du hedder, for at vi kan hjælpe dig. Her kan det være, at vi også bliver nødt til at snakke med dine forældre.
Der kan være mange grunde til, at du har brug for hjælp.
Det kan for eksempel være:
Det kan også være andre ting end lige dem her. Det vigtige er, at du snakker med nogen om det, hvis du oplever noget, der er for svært, til at du kan klare det selv.
Mange børn er i tvivl om, hvad forskellen er på vores hjælp og for eksempel hjælp fra Børnetelefonen. BørneTelefonen - og andre som dem - kan give dig gode råd, trøst og en voksen, der lytter til dine problemer. Men nogen gange er der brug for noget mere.
Det er vores arbejde i kommunen at finde ud af, om du og din familie har brug for hjælp og støtte, for at du får det bedre.
Alle familier er forskellige, og derfor kan hjælpen også være meget forskellig.
Måske skal du og din familie have hjælp til at klare hverdagen. Det kan være en kontaktperson, som hjælper dig eller jer med det, der er svært. Det kan også være, at du har brug for at tale med en psykolog, hvis du ikke har det godt. Måske har dine forældre brug for hjælp, sådan at du får det bedre hjemme. Eller at hele familien skal have hjælp. Så kan I få besøg af en, der er uddannet til at hjælpe familier - en familiebehandler.
Der findes en lov særligt om børn og unge i Danmark. Den hedder barnets lov.
I barnets lov står der, at de voksne fra kommunen SKAL undersøge, om de kan hjælpe dig, hvis du beder om det, eller hvis nogen er bekymrede for, om du har det godt.
Du har altså ret til hjælp, hvis du har brug for det. Du har for eksempel ret til at bo i et trygt hjem og gå i en skole, hvor du ikke oplever mobning eller forskelsbehandling.
Du har også ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at du altid kan bestemme - men din mening er vigtig.
Børnerådet har lavet en hjemmeside, der hedder 'Børneportalen'. Her kan du læse meget mere om dine rettigheder:
Vil du gerne vide, hvem du kan møde i kommunen, hvilke rettigheder du har og hvad det betyder at have 'en sag'? Så se de her korte videoer om det med Inge, som du måske kender fra Ultra Nyt.
Kommunen skal hjælpe, hvis du har det svært, eller noget er svært derhjemme. Men hvem er kommunen? Og hvorfor skal de hjælpe?
Det svarer Inge på det i afsnit 1.
Når du skal til møde i kommunen får du din egen børne- og ungerådgiver.
I afsnit 2 fortæller Inge dig om, hvad din rådgiver kan spørge dig om, og hvor du kan mødes med din rådgiver. Hun fortæller også om, hvad en bisidder er, og hvordan sådan en kan hjælpe dig.
I afsnit 3 fortæller Inge om, hvad en underretning er, og hvordan du og dine forældre selv kan bede om hjælp.
Hun fortæller også om, hvorfor kommunen skal lave det, der hedder en 24 timers-vurdering, og hvad din rådgiver gør, hvis nogen er bekymrede for, om du er udsat for vold eller andre former for overgreb.
Kommunen skal altid tale med dig om, hvad du har brug for. De taler også med andre voksne, du kender.
Hvordan det sker, hvad en børnefaglig undersøgelse og et netværksmøde er, fortæller Inge om i afsnit 4.
Uanset hvad kommunen bestemmer, skal de altid spørge dig, hvordan du har det med det.
I videoen fortæller Inge om, at din rådgiver skal lytte til dig på en måde, så du føler, at du bliver taget alvorligt. Og at du har ret til at sige det, hvis du ikke er enig med kommunen eller din rådgiver.
Din rådgiver skal sørge for, at du får hjælp hurtigst muligt. Rådgiveren skal også holde øje med, om hjælpen virker.
I sidste afsnit fortæller Inge om, hvordan det sker, og om hvad Barnets plan eller en Ungeplan er.
