Socialpædagogisk støtte er støtte, hjælp, omsorg og træning til opgaver, som du ikke selv er i stand til at klare på grund af en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Den socialpædagogiske støtte gives som udgangspunkt altid som hjælp til selvhjælp, både når det gælder praktisk og personlig støtte.
Formålet med støtten er at udvikle eller vedligeholde dine personlige færdigheder eller give kompenserende ydelser, så du kan opnå en mere selvstændig tilværelse og leve et liv på dine præmisser.
Socialpædagogisk støtte kan f.eks. bestå af:
Individuelle udadrettede træningsforløb
Telefonisk/elektronisk rådgivning
Rådgivningsarrangementer
Andre brobyggende initiativer
Hjælp til personlig hygiejne
Tildeling sker på baggrund af en konkret individuel vurdering med udgangspunkt i dine særlige behov og forudsætninger, i samarbejde med dig.