Hvis du til juni afslutter en uddannelse og søger enten elevplads, en praktikplads eller om optagelse på en videregående uddannelse, kan du ikke få uddannelses- eller kontanthjælp. Det gælder også, selvom du ikke modtager SU eller praktikløn i sommerferien.
Hvis du afslutter en uddannelse og stiller dig til rådighed for arbejdsmarkedet, kan du søge om uddannelses- eller kontanthjælp.
Du kan ikke få uddannelses- eller kontanthjælp, hvis du afslutter en ungdomsuddannelse fra folkeskolen, gymnasiet, HF, handels- eller teknisk skole, og du:
Du er ikke berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, hvis du:
Får du afslag fra den uddannelse, du har søgt ind på, kan du søge uddannelses- eller kontanthjælp ved at melde dig ledig i Jobcentret. Du kan ikke få uddannelses- eller kontanthjælp med tilbagevirkende kraft.
Hvis du er under 30 år, i gang med en uddannelse og enlig forsørger, har du mulighed for at søge om en behovsbestemt hjælp i perioden imellem to uddannelser eller imellem en uddannelses grund- og hovedforløb. Det er dog en betingelse, at du ikke har mulighed for at få uddannelsesstøtte efter SU-loven.