Sjældne hændelser er i sagens natur sjældne – og i de 150 år, der systematisk er blevet målt vandstand i Køge Bugt, er der kun én gang i 1872 blevet målt en rigtig stor stormflod. I Køge blev den målt til 2,8 meter over normal vandstand og må have været af samme størrelse langs Hvidovres kyst.
I dag bruger man matematiske modeller og supercomputere til at regne på, hvordan tidevand, vind og vejr påvirker bølger og havstrømme i de sunde, bælter, bugter og fjorde, som udgør de danske farvande, Østersøen og Den Botniske Bugt. Modellerne er i dag så gode, så højvande og de fleste stormfloder kan forudsiges et par dage i forvejen og ofte med en præcision på +/- 10-15 cm.
Modellerne betyder også, at vi i dag ved meget mere om, hvad der skal til for at stormfloder opstår i de indre danske farvande. For at det skal gå rigtig galt, skal mange faktorer falde uheldigt ud i den værst tænkelige rækkefølge.
Flere modeller viser, at en stormflod i Køge Bugt kan blive så høj som 4 – 4,5 meter, mens andre er uenige og peger på enten en højere eller lavere maksimal vandstand.
København og Hvidovre har med støtte fra Realdania og Miljøministeriet gennemført en række analyser af konsekvenserne af en stormflod, og hvad der kan gøres ved den.
I de analyser har vi valgt at se på konsekvenserne af en sjælden stormflod på 4,25 meter. Det har vi valgt, ikke mindst fordi Københavnsområdet omfatter mange store infrastrukturanlæg som Metro, jernbaner, Øresundsforbindelse og lufthavn, hvor konsekvenserne af en oversvømmelse er voldsomme og langvarige for hele byens funktion. En stormflod på 4,25 meter vil i gennemsnit ske en gang hvert 2000 år – eller sagt på en anden måde: Hvert år er der 0,05% sandsynlighed for at der kommer en stormflod på 4,25 meter.
