Reagensglas til coronatest Reagensglas til coronatest

Corona: Test, vaccination mv.

Luk alle
Åbn alle

Der er ikke længere nogen anbefalinger om fx isolation, hvis du bliver smittet med coronavirus. Generelt skal du blive hjemme, hvis du er syg - uanset hvad du fejler.

Sundhedsstyrelsen opfordrer stadig til, at vi holder fast i god hygiejne og andre tiltag, der forebygger, at vi smitter hinanden.

Den 1. marts 2023 slutter efterårets og vinterens vaccinationsprogram. Fra den 1. marts er det kun muligt at blive vaccineret, hvis man stadig mangler de to første stik og en booster, og hvis din læge vurderer, at du har behov for det.
Tilbuddet om at blive vaccineret mod corona-virus vil formentlig vende tilbage til efteråret. 

Er du over 50 år, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du får et 4. stik (booster-vaccination) mod corona-virus. Stikket beskytter dig mod at blive alvorligt syg, hvis du bliver smittet. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler også et 4. stik til disse grupper:
• Personer med øget risiko for alvorligt forløb med corona-virus
• Gravide
• Personale på sundheds- og ældreområdet og udvalgte dele af socialområdet
• Pårørende til personer i særlig øget risiko

Fremover anbefaler Sundhedsstyrelsen kun, at man bliver testet, hvis man er i risiko for at få et alvorligt forløb med coronavirus. Det gælder fx, hvis man er ældre, og særligt hvis man samtidig har en kronisk sygdom eller andre risikofaktorer, hvis man er over 50 år og aldrig er blevet vaccineret, eller hvis man er gravid.
Hvis du er i øget risiko og tester positivt, kan du være i målgruppen for tidlig behandling af covid-19 med tabletter.

Du kan få mere information om, hvornår du bør lade dig teste, ved at gå ind på coronasmitte.dk. 

Det nærmeste testcenter er Værkstedvej 56 i Valby. Husk at bestille tid på coronaprover.dk.

Du får svar indenfor to dage på sundhed.dk eller i MinSundhed-appen. Hvis du ikke kan komme på sundhed.dk eller appen, kan du ringe til din egen læge.
Husk at tage mundbind på, når du kommer, og medbring dit sundhedskort.
Også udenlandske statsborgere eller folk uden dansk CPR-nummer kan blive testet.

Har du ikke NemID, kan du bestille tid til Corona-test på Region Hovedstadens rådgivnings- og booking-telefon: 38 66 00 00.

Der er særlige anbefalinger om test på social- og ældreområdet. Formålet er et beskytte de ældre på plejehjemmene og i hjemmeplejen og de sårbare mennesker i sociale tilbud, der er i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med covid-19. Du kan læse mere om disse anbefalinger på coronasmitte.dk.

Læs om coronapas på coronasmitte.dk

Der er ikke længere krav om at bruge coronapas i Danmark. Hvis du skal rejse, kan du derimod godt få brug for coronapas.  

Røde Kors Parat

I Røde Kors Parat står frivillige hjælpere klar til at hjælpe med mange forskellige ting. Det kan fx være at læse vejledninger om vaccination, booke tid til vaccination, tage med dig til vaccinationscentret, følge med dig til lægen, ordne indkøb, lufte hunden, hente medicin eller hjælp med andre praktiske gøremål.

Ring på tlf. 3529 9660 eller meld dig til via linket nederst på siden. Telefonerne er åbne på hverdage kl. 10-14. Bemærk hjælpen omfatter IKKE børnepasning.

Savner du nogen at snakke med, har Røde Kors sammen med Boblberg oprettet SnakSammen.dk, hvor man mødes på video. 

Ældresagen

Også Ældresagen har oprettet en service til ældre, der har lyst til at blive ringet op en gang imellem af en telefonven.

Tilmeld dig Ældretelefonen på telefon 82 82 03 00 på hverdage mellem kl. 9 og 15 eller ved at gå ind på hjemmesiden ældretelefonen.dk