Hjælp ved sygdom

I Hvidovre Kommune kan du få hjælp ved en lang række forskellige sygdomme. På denne side kan du læse om nogle af vores mange tilbud ved at klikke på overskrifterne nedenfor. Og du kan finde kontaktoplysninger til Hvidovre Sundhedscenter samt Hjemmeplejen og Sygeplejen i højre side.

Luk alle
Åbn alle

Hvis du eller en af dine pårørende har demens, kan du henvende dig til en af Hvidovre Kommunes demenskoordinatorer, Du behøver ikke en henvisning fra din læge.

Du kan læse mere om Hvidovre Kommunes tilbud til dig og dine pårørende på:

Har du type 2 diabetes kan du deltage i Hvidovre Sundhedscenters diabetesforløb, hvor du skal få viden om og redskaber til, hvordan du bliver i stand til at leve en aktiv hverdag med diabetes. Ved at træffe sunde valg giver du sig selv de bedste muligheder for at leve godt og længe med diabetes.

Du kan læse mere om dette på:

Har du, eller har du haft, en kræftsygdom, kan vi tilbyde dig og dine pårørende et forløb, som kan hjælpe dig til at bevare et meningsfyldt liv og håndtere de forandringer, som sygdom og behandling kan medføre.

Læs mere om kommunens tilbud på: 

KOL-forløb i Hvidovre Sundhedscenter

Har du fået konstateret KOL, kan du komme med i vores KOL-forløb, hvor du får styrket din krop, samt får viden om sygdommen. KOL-rehabiliteringen i Hvidovre Kommune består af fysisk træning og teoretisk undervisning.

Du kan læse mere om kommunens tilbud på: 

 

Telemedicin for borgere med KOL (TeleKOL)

Telemedicin er til dig med svær KOL, eller til dig , som oplever, at du godt kunne bruge noget hjælp til at forstå sygdommen og håndtere den mentale belastning, der følger med at leve med KOL.

Du kan læse mere om telemedicin til borgere med KOL på:

Hvis du eller en af dine pårørende har fået en hjerneskade, kan du henvende dig til Hvidovre Kommune. Vi kan hjælpe med at skabe en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for dig og din familie.

Læs mere om dette på:

Hvis du har haft en blodprop, hjertesvigt eller hjertekrampe, har du mulighed for at komme med i et Hjerte-kar-rehabiliterende forløb. Gennem forløbet får du redskaber til at stabilisere din sygdom samt begrænse fysiske, psykiske og sociale følger af sygdommen. Forløbet skal være med til at forbedre din følelse af livskvalitet og på sigt reducere risikoen for, at din sygdom udvikler sig yderligere.

Du kan læse mere om dette på:

Har du fået konstateret en livstruende sygdom kan vi vejlede dig i dine muligheder for at få den rette hjælp. Vi kan hjælpe til at forbygge, afhjælpe og lindre en række fysiske og psykiske gener. Er du pårørende kan vi også støtte dig.

Læs mere om kommunens tilbud på: 

Hvis du eller en pårørende har behov for sygepleje, skal du have en henvisning fra din læge eller fra hospitalet.

Den henvisende læge skal lave den første vurdering og en plan for din behandling.

En sygeplejerske fra Hvidovre Kommune vil derefter kontakte dig telefonisk og aftale tid for første behandling i en af kommunens sygeplejeklinikker.

Du kan læse mere om Sygepleje i Hvidovre Kommune her: Sygepleje (hvidovre.dk)