Netop nu har Hvidovre Kommune et nyt forslag til Kommuneplan 2021 i høring, og her er der flere emner, der berører det lokale erhvervsliv.
Blandt andet fortsætter arbejdet med udviklingen af Avedøre Holme, og med kommuneplanen kan de fremtidige rammer for virksomhederne i området blive ændret.
Der er også forslag om at omdanne to mindre erhvervsområder til blandede byområder med nye boliger, ligesom visionen om de ni kunstige øer, Holmene, fortsætter.
Kommuneplan 2021 fastsætter de fremtidige rammer for udviklingen af hele Hvidovre, og planforslaget er i høring frem til den 7. oktober. Både virksomheder og borgere er velkomne til at komme med input og høringssvar.
Du kan læse forslag til Kommuneplan 2021 på www.kommuneplan21.hvidovre.dk