Infomøde: Forpagtning af nyt spisested

November |

Elsker du at lave mad? Og har du mod på at starte et helt nyt spisested med mad af høj kvalitet? Så kom med, når Hvidovre Kommune inviterer til informationsmøde om forpagtning af den kommende restaurant i Kulturhus Risbjerggaard. På mødet kan du høre mere om Hvidovre Kommunes vision for spisestedet, som snart skal i udbud. Vi vil også gerne høre jeres bud på, hvordan vi kan gøre det nemmere at være forpagter og madiværksætter i det nye hus.

Alle potentielle forpagtere er velkomne - lige fra mindre madiværksættere til større virksomheder og organisationer. Mødet holdes den 23. november 2021 kl. 10:00-12:00 på Hvidovre Rådhus, mødelokale Sollentuna 1, Hvidovrevej 278. Tilmelding til Simon Nykjær Andersen på djh@hvidovre.dk.