Vil din virksomhed være med til at skubbe nye sportsstjerner fra Hvidovre frem på verdensscenen? Så bliv sponsor for Hvidovres nye OL-pulje. Som sponsor vil din støtte vises i kommunale institutioner og i lokale medier.
Hvidovre var flot repræsenteret ved seneste Vinter-OL i Beijing med to atleter på det kvindelige ishockeylandshold og hele otte atleter for curlinglandsholdene på herre- og damesiden. Ved De Paralympiske Lege i Tokyo i sommeren 2021 var Hvidovre repræsenteret i længdespring med 18-årige Bjørk Kjellman Nørremark, som også var fanebærer for Danmark.
Med et stærkt strategisk arbejde og dedikerede ildsjæle har Hvidovres idrætsforeninger udviklet verdensklasse elitemiljøer for sine atleter og har formået at modne idrætsudøverne til at præstere på øverste hylde. Det er vi stolte af, og det skal vi støtte!
Derfor inviterer lokale idrætsforeninger og Hvidovre Kommune erhvervslivet til at blive sponsorer og være med til at støtte de lokale atleter på deres vej mod verdensklasse. Målet er deltagelse ved De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege i Paris 2024 og Vinter-OL i Milano 2026.
Bliv sponsor for Hvidovres OL-pulje og vis omverdenen, at din virksomhed støtter op om de lokale atleter. Et sponsorat gælder for en ét år, og I kan støtte med 5.000 (sølvsponsor) eller 10.000 kr. (guld-sponsor).
Som guldsponsor får du:
Som sølvsponsor får du:
OL-puljen kan søges af lokale atleter med potentialet til at deltage ved de kommende lege.
Så hvis jeres virksomhed vil med på en rejse, hvor destinationen for Hvidovres verdensklasse-atleter er Paris og Milano, så hop ombord sammen med vores lokale idrætsforeninger og Hvidovre Kommune på atleternes vej mod verdens absolutte elite.
Vil du høre mere, så kontakt foreningskoordinator Mikkel Uldall Wolff på ymw@hvidovre.dk eller tlf. 3639 3273.
* Frihedens Idrætscenter har årligt ca. 250.000 besøgende og Avedøre Idrætscenter har alene i svømmehallen ca. 35.000 besøgende om året.