Triatlon påvirker trafikken på Avedøre Holme

august |

Lørdag den 10. august kl. 10.00 – 16.00 vil der blive afholdt Hvidovre Kalvebod Triathlon & Duatlon.

Det medfører, at dele af Avedøre Holme vil være påvirket på dagen allerede fra kl. 8.00. Der vil blive cyklet på stisystemet fra Kystagerparken, henover Stamholmen og ud på Avedøre Holme.

Der vil være trafikofficials på stedet til at dirigere trafikken ved Stamholmen, Kystholmen og genbrugspladsen. Derudover vil der være flagposter, som er med til at vise vej samt i enkelte tilfælde stoppe kørende trafik.

Kører du i området på dagen, skal du være opmærksom på hurtige cyklister.

Der vil være ensretning af trafikken på ruten – det vil sige, at man kan køre i modsat retning af cyklisterne (ruten på kortet markerer den vej, cyklisterne kører).

Alle områder vil være tilgængelige, men der vil være svingforbud på Hammerholmen, mens løbet står på.

Afspærring og omkørsler vil gælde fra kl. 8.00. og indtil sidste cykel, har forladt ruten.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Kalvebod Triathlon på staevneudvalg@hvtri.dk.