Se film og taler fra årets Nytårskur

Januar |
Borgmester Anders Wolf Andresen står på en scene og holder tale til Hvidovre Kommunes Nytårskur. I salen står de omkring 100 deltagere og lytter. Borgmester Anders Wolf Andresen står på en scene og holder tale til Hvidovre Kommunes Nytårskur. I salen står de omkring 100 deltagere og lytter.

Tirsdag den 9. januar 2024 havde Hvidovre Kommune inviteret til festlig Nytårskur i Kulturhus Risbjerggaard for virksomheder, samarbejdspartnere og venner af huset.

Borgmester Anders Wolf Andresen bød velkommen og godt nytår, inden kommunaldirektør Jakob Thune tog et tilbageblik på året, der er er gået.

Herefter fortalte borgmesteren om nogle af de mange muligheder og udfordringer, som Hvidovre Kommune står over for i de kommende år.

Du kan læse begge deres taler nedenfor.

Ved Nytårskuren blev der også vist en kort film med højdepunkter fra 2023. De mange begivenheder viser, at Hvidovre er en levende kommune i rivende udvikling – også selvom filmen slet ikke giver et fyldestgørende billede af alle de vigtige ting, der er sket i årets løb.

 

Borgmester Anders Wolf Andresens tale:

Ja, som I kan se, er der sket meget i det forgangne år – og vi ser også frem til endnu et spændende år i Hvidovre.

Det er dog ingen hemmelighed, at vi som samfund også står over for en række store udfordringer - Klimaudfordringen, biodiversitetskrisen, mangel på arbejdskraft og en presset økonomi for bare at nævne nogle få.

Og det er udfordringer, vi skal løse.

Vi er heldigvis allerede godt i gang med at finde løsningerne. Men vi kan ikke gøre det alene – der er brug for, at vi løfter i flok, og at vi alle gør en indsats.

Klimaudfordringen

Det gælder bl.a., når det kommer til Klimaudfordringen, som er en af de mest presserende udfordringer, verden står overfor.

Vi har allerede sat gang i indsatser, der skal være med til at vende udviklingen. Som en overordnet ramme har vi fx lavet en ambitiøs klimaplan med målet om at blive klimaneutral i 2045. Grøn transport, udbygning af fjernvarme, klimavenlige indkøb, genbrug og partnerskaber med virksomheder er bare nogle af de tiltag, der skal hjælpe os med at nå det ambitiøse mål.

Vi er også aktiv partner i Energifællesskabet Avedøre Green City, som arbejder for at forsyne Avedøre med vedvarende energi.

Vi samarbejder med virksomheder på Avedøre Holme om at skabe et energifællesskab, så de via fælles solceller og vindmøller kan blive selvforsynende med grøn energi.

Og som jeg fortalte sidste år, så er virksomhederne på Avedøre Holme gået sammen med grundejerforeningen og kommunen om at skabe en større biodiversitet i det store erhvervsområde. Nogle områder er lagt brak, mens andre er blevet tilsået med vilde blomster – i alt er 15 hektar blevet udlagt til vild natur.

Og det virker! I det forløbne år har vi fået talt insekter i de områder, der er udlagt til vild natur - og sammenlignet dem med antallet af insekter på græsplæner i nærheden. Og forskellen var slående – der blev talt helt op til 151 forskellige arter af insekter i blomsterengene mod kun op til 8 insektarter i græsplænerne.

Er blev i alt fundet 204 forskellige insektarter - herunder flere sjældne og truede arter. Det viser altså, at det har en kæmpe effekt på biodiversiteten at omdanne græsarealer til vild natur. Vi kan alle være med til at gøre en forskel.

Jeg kan i øvrigt fortælle, at vi sammen med de ambitiøse grønne virksomheder samt industri- og grundejerforeningen på Avedøre Holme arbejder på at skabe et endnu stærkere og forpligtende samarbejde i området.

Her har vi bl.a. kigget Kalundborg Symbiosen og andre dynamiske erhvervsområder over skuldrene for at finde en form, der kan få vores ambition om Danmarks grønneste erhvervsområde til at lykkes.

Et andet vigtigt fokusområde for os i det kommende år er arbejdet med at få overdækket Amagermotorvejen med solceller. Motorvejen skal som bekendt udvides, og det vil give så meget mening at få den overdækket med solceller. Det vil både dæmpe støjen, men vil også kunne genere en masse grøn energi.

Det er dog også en dyr løsning - og indtil videre har Vejdirektoratet kun sagt ja til at undersøge en overdækning af en del af motorvejen. Den strækning vil vi dog gerne have gjort endnu længere, så de mange borgere i Hvidovre Syd kan få en endnu bedre støjafskærmning end de støjskærme, der er lagt op til nu.

Vi arbejder også med muligheden for at få EU-finansiering til projektet med en overdækning - men om det lykkes, må tiden vise. Men vi stopper ikke, før vi har udtømt alle muligheder for at få en overdækning realiseret.

Endelig er der udfordringen med klimasikring. Hvidovre er en vigtig del af klimasikringen af hovedstadsområdet, og vi arbejder for at få lavet en samlet løsning sammen med København, Dragør og Tårnby kommuner.

Med to store porte ved Kalvebod-broerne vil vi kunne stoppe vandet ved stormflod fra syd. Vi har dog ikke råd til at lave portene selv, så vi håber at kunne finde en fair finansieringsmodel, hvor vi alle bidrager til at beskytte vores hovedstad og vigtig infrastruktur.

 

Manglen på kvalificeret arbejdskraft

En anden stor udfordring, vi stadig står over for i de kommende år, er manglen på kvalificeret arbejdskraft. Ledigheden er fortsat historisk lav. Vi mærker det i kommunen - og jeg ved, at mange af jer også mærker det ude i det private erhvervsliv.

Der skal nye løsninger til at løse den udfordring. Vi gør det bl.a. ved at invitere vores unge indenfor på plejehjemmene og tilbyde dem fritidsjob. Her kan de hygge om vores ældre – men samtidig også få øjnene op for, hvor givende og spændende en hverdag på omsorgsområdet kan være.

Vi har også længe arbejdet for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse – eller i hvert fald få dem til at opdage, hvor mange forskellige veje der kan være til et spændende arbejdsliv. Fx samarbejder vores skoler med det lokale erhvervsliv, som åbner dørene for vores unge og viser deres spændende hverdag frem.

Vi har også vores årlige messe Mød en virksomhed, hvor lokale virksomheder stiller op og viser deres fag frem for de ældste skoleelever. Sidste års messe var den hidtil største med over 1.200 deltagere - og jeg vil godt benytte lejligheden til at takke de mange virksomheder, der stiller op.

I vores Jobcenter er der også fuldt fokus på manglen på arbejdskraft. Vores virksomhedsservice er klar med rådgivning om de mange forskellige ordninger, som virksomheder kan bruge i deres arbejde med rekruttering. Det er også muligt at få hjælp til opkvalificering af medarbejdere, så de kan varetage nye opgaver - eller Jobcentret kan hjælpe med at finde kandidater, der måske ikke har den rigtige uddannelse, men alligevel har de relevante kompetencer.

Mulighederne er mange. Så hvis din virksomhed har udfordringer med rekruttering, så tøv ikke med at tage fat i vores virksomhedsservice - de er til for jer.

 

Kunstig intelligens og digitalisering

Vi kommer selvfølgelig heller ikke udenom kunstig intelligens og digitalisering, når vi taler om løsninger på fremtidens udfordringer – ikke mindst den pressede økonomi og manglen på hænder, som vi og langt de fleste andre kommuner står overfor.

Vi skal gribe de nye tekniske løsninger, for de kan være en stor hjælp - og i Hvidovre Kommune er vi allerede i gang.

I 2024 tager vi fx hul på et pilotprojekt, hvor vi får vores egen chatbot, der bygger på kunstig intelligens. Den skal hjælpe borgerne til nemmere at få svar på deres spørgsmål, når de besøger vores hjemmeside.

I Jobcentret hjælper vi også ledige med at bruge kunstig intelligens som ChatGPT i deres jobsøgning – for det kan være en kæmpe hjælp for de mennesker, der ikke er så skriftligt stærke.

Teknologien gør også sit indtog på rådhuset. Her vil vi i fremtiden bruge kunstig intelligens til at sortere de mange mails, vi modtager hver dag – så kan medarbejderne bruge mere tid på kontakten med borgerne. Og faktisk viser erfaringen, at en robot styret af kunstig intelligens laver færre fejl i sorteringen end mennesker, så det er win-win.

I det hele taget skal vi bruge de teknologiske løsninger, hvor de giver mening. For de kan frigive tid og de berømte ’varme hænder’ til andre opgaver.

Men vi er også meget opmærksomme på, at kunstig intelligens og teknologiske løsninger skal være et supplement til vores medarbejdere – de skal IKKE erstatte dem! Mennesker vil altid være lige så nødvendige som nu- For mennesker har følelser, empati og en forståelse for fællesskab – det kan kunstig intelligens ikke erstatte, men blot supplere.

Vi skal også gå til den nye teknologi med øje for de faldgruber, der følger med. Vi skal bruge det, hvor det er nyttigt og dækker et behov - og ikke bruge teknologien for teknologiens skyld.

Se bare på eksemplet med brugen af skærme i folkeskolen og daginstitutioner, hvor vi i vores iver for at følge med udviklingen måske glemte at tage ulemperne med i regnestykket. Dem fik vi så øje på senere, og nu taler vi netop om at nedskalere brugen af skærme i skolerne igen.

Vi så det også med den såkaldte Google-sag, som ramte flere kommuner, bl.a. os her i Hvidovre. Her viste det sig, at den platform fra Google, vi brugte til vores elevers skole-computere, ikke kunne leve op til de strenge regler for at passe på vores børns data – og vi måtte derfor midlertidigt begrænse brugen af dem.

Den udfordring er ikke løst endnu, men Google er ved at få sikkerheden på plads efter stort pres fra kommunerne. Vi afventer dog stadig en afgørelse fra Datatilsynet, om vi fremadrettet må bruge Googles platform på skoleområdet.

Og sagen viser bare, at der er rigtig mange ting, vi skal være opmærksomme på, når vi tager de nye teknologier til os

Holmene

Til sidst vil jeg lige nævne en særlig mulighed, men også udfordring, vi står overfor her i Hvidovre. Nemlig Holmene - vores vision om et nyt natur- og erhvervsområde bygget på ni holme ud for det eksisterende erhvervsområde på Avedøre Holme.

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at det ambitiøse projekt er stødt på nogle bump i det forgangne år – særligt fra nogle borgmestre langs Køge Bugt. De siger, at de har masser af plads til nye virksomheder i deres egne kommuner – og de er bange for, at Holmene vil skade miljøet i Køge Bugt.

Intet kunne være mere fjernt fra sandheden. Holmene er et grønt og visionært projekt, som kan medføre langsigtede miljøgevinster - og gøre en positiv forskel for Danmarks grønne omstilling. Og hvis det mod vores forventninger viser sig, at der vil ske skade på naturen, så ønsker vi ikke selv at gennemføre projektet.

Så vi arbejder videre med visionen i 2024, for vi tror på, at Holmene kan være med til at løse nogle af de udfordringer, vi står overfor. De inderste øer vil fx kunne bruges til stormflodssikring, nye stenrev og sandbanker vil være godt for havmiljøet - og vi vil i det hele taget kunne skabe mere natur i en tætbefolket hovedstad.

Holmene skal være hjemsted for bæredygtige virksomheder – for vi skal investere i vores erhvervsliv, så de bæredygtigt kan producere deres produkter og serviceydelser. På Holmene vil de fx kunne indgå i erhvervsklynger, hvor vidensdeling om nye grønne metoder og råvarer kan ske nemt og umiddelbart.

Rustet til fremtiden

Så afslutningsvis vil jeg sige, at ja – vi står overfor mange udfordringer, både her i Hvidovre og i Danmark som samfund. Men det er udfordringer, vi prøver at løse – og vi er allerede godt på vej.

Så jeg går optimistisk ind i 2024 med troen på, at vi er godt rustet til at tackle de udfordringer, vi står overfor. Jeg håber, at alle jer, der er her i dag, fortsat vil tage aktiv del i udviklingen af Hvidovre – og at vi også i fremtiden kan arbejde sammen om at gøre Hvidovre til et endnu bedre sted at bo, arbejde og drive virksomhed.

Kommunaldirektør Jakob Thunes tale

Jeg vil også lægge ud med at sige mange tak til jer alle sammen, fordi I har prioriteret at komme her i dag – og tak for et godt samarbejde i det forgangne år.

Vi står nu i begyndelsen af et nyt år – men traditionen tro skal vi også se lidt tilbage på året, der er gået. For der er sket rigtig mange både gode og lidt mere udfordrende ting i Hvidovre i 2023.

For det første kommer vi ikke udenom, at vi i det forgangne år stod over for nogle store økonomiske udfordringer. Vores lokale politikere skulle få enderne til at mødes i et budget, der er presset af færre indtægter end forventet, og større udgifter end beregnet.

Vi oplever nemlig, at flere borgere, har brug for hjælp fra kommunen – men samtidig følger skatteindtægterne ikke med i nødvendigt tempo.

Derfor kommer vi i Hvidovre til at tære på kassebeholdningen i år for at sikre kernevelfærden. Men det kan vi selvfølgelig ikke blive ved med at gøre. Derfor har Kommunalbestyrelsen valgt, at vi skal fokusere på langsigtede og kloge investeringer. Kort sagt skal der investeres penge i at omlægge vores velfærd, så vi også i årene fremover har penge til at hjælpe og støtte dem, der har behov for det.

Vi skal have et øget fokus på forebyggelse - og måske investere i nye måder at gøre tingene på, så vi kan spare penge i fremtiden. Vi skal tænke nyt – og vi skal være indstillet på de forandringer, en sådan omstilling vil medføre.

Det bliver et langt, sejt træk – for resultaterne kommer måske først flere år ude i fremtiden. Men vi er allerede godt i gang. Og i de kommende år vil vi udvikle nye løsninger for fremtidens velfærd i fællesskab - det vil borgmesteren komme mere ind på senere.

HIF’s i Superligaen

Et tilbageblik på 2023 ville ikke rigtig give mening uden at nævne Hvidovre IF’s oprykning til Superligaen – og alt det, den førte med sig!

Vi er rigtig stolte af vores lokale hold og følger deres kampe. Men oprykningen har også medført ekstra arbejde og udfordringer, der skulle løses hurtigt hen over sommerferien. For det stiller nemlig store krav til de fysiske rammer at spille i Superligaen – og dem levede Hvidovre Stadion ikke op til. Derfor skulle det have en opgradering, hvis vi ville opleve superliga-fodbold her i Hvidovre.

Derfor afsatte politikerne penge til, at Hvidovre-borgerne kunne opleve byens hold på hjemmebane. Der skulle bl.a. gøres plads til omkring 4.000 ekstra publikummer på stadion, gøres plads til tv-tårne og en VIP-lounge samt et nyt lys- og lydanlæg. Og det hele skulle gerne ske lidt hurtigt, så stadion kunne blive klar til første hjemmekamp.

Det lykkedes heldigvis i et godt samarbejde med fodboldklubben - trods et par twist og drejninger undervejs. Og den 6. august kunne Hvidovre Stadion lægge græs til den første Superliga-kamp siden 1997.

Siden er det måske ikke gået helt som håbet med de sportslige resultater - men det ændrer ikke ved holdets flotte præstation, og vi krydser fingre for Hvidovre i forårssæsonen.

For håbet om at blive i Superligaen lever fortsat! Nu skal politikerne så tage stilling til, om der skal laves nye tiltag på Hvidovre Stadion. Den nuværende løsning er nemlig kun midlertidig, så man skal finde ud af, hvordan fremtiden for Hvidovre Stadion skal se ud.

Stormfloden ramte

I det forgangne år er vi også flere gange blevet udsat for voldsomt vejr, ikke mindst med stormfloden den 20. oktober. Her kom Hvidovre for alvor under pres – både fra vandstigningen i Køge Bugt, men også fra de store mængder regn, der blev opsamlet af Harrestrup Å.

Vi var heldigvis på forkant, og i samarbejde med Hovedstadens Beredskab, Københavns Kommune og Vestegnens Politi blev der lagt planer for, hvordan vandet kunne holdes væk fra hjem og virksomheder.

En watertube blev lagt ud på Hvidovre Strandvej, og der var sandsække ved havnen og Mørtelrenden. Medarbejdere arbejdede i døgndrift for at fylde sandsække til borgerne, og ved Harrestrup Å blev der bogstaveligt talt sat en prop i åen med 350 tons knust beton.

Heldigvis virkede indsatsen – men det var på et hængende hår. Da vandstanden var højst, var Harrestrup Å kun få centimeter fra at løbe over sine bredder - og det ville betyde, at flere huse på Bendstrupvej ville blive oversvømmet - igen!

Og som om det ikke var nok, så fik beboerne langs åen endnu en forskrækkelse en måned senere, da kraftig regn igen truede med at oversvømme åen. Endnu en hurtig indsats med en midlertidig pumpestation sikrede, at det ikke skete.

Men de voldsomme hændelser viser behovet for en permanent sikring af Harrestrup Å. Åen opsamler nemlig regnvand fra en lang række kommuner, og det ender herude hos os. Derfor er vi allerede i fuld gang med et samarbejde med de øvrige kommuner om en varig løsning på udfordringen.

Grøn fremtid for Avedøre Holme

I 2023 blev også den nye lokalplan for Avedøre Holme for alvor rullet ud. Det er en lokalplan, der er kommet et skridt videre med ambitionen om at skabe rammerne for et moderne og grønt erhvervsområde – og som giver en række nye muligheder for virksomheder, der gerne vil bygge om eller udvide.

Med lokalplanen har den grønne omstilling også fået et skub frem. Der bliver fx stillet krav om, at mindst 10 procent af grundenes areal skal beplantes med fx buske, træer eller vilde blomster – og ved nybyggeri skal tagflader enten beplantes eller bruges til produktion af vedvarende energi som fx solceller.

Heldigvis har flere virksomheder allerede grebet de nye muligheder, og med lokalplanen kommer vi et skridt nærmere ambitionen om at gøre Avedøre Holme til Danmarks grønneste erhvervsområde.

Vi er dog opmærksomme på, at fingerplanen stadig kan blokere for udviklingen af Avedøre Holme – og vi vil gøre, hvad vi kan for, at området også på sigt vil kunne komme til at rumme flere typer virksomheder.

Nyt Børne- og Ungdomsråd

2023 blev også året, hvor Hvidovre fik sit første Børne- og Ungdomsråd. Rådet består af 17 unge i alderen 12-16 år - én til to fra hver af vores folkeskoler. Deres rolle er at rådgive politikerne i sager, der handler om børne- og ungeemner.

På den måde får vores børn og unge en formel stemme og indflydelse på den lokale udvikling. Det kan forhåbentlig også give dem mulighed for at udvikle deres forståelse for vores demokrati og det samfund, de er en del af.

Rådet blev nedsat i sommer og har allerede haft deres første møder – og jeg glæder mig til at følge rådets arbejde i det nye år.