Jordforurening

Luk alle
Åbn alle

Hvis en grund er kraftigt forurenet, eller der er mistanke om en kraftig forurening, kortlægges grunden på vidensniveau 1 (mistanke om forurening), eller vidensniveau 2 (konstateret forurening). Det er Region Hovedstaden, der er kortlægningsmyndighed.

Du skal have kommunens tilladelse (§8 tilladelse) til grave-, bygge- eller anlægsarbejde, eller hvis du ændrer arealanvendelsen til noget mere følsomt f.eks. bolig. Dog behøver du ikke tilladelse til almindeligt havearbejde.

Vil du ansøge om tilladelse til ændring af arealanvendelse/anlægs- og gravearbejde på forurenet eller muligt forurenet grunde, skal du anvende kommunens ansøgningsformular, der ligger øverst på denne side.

Hvis du skal flytte jord fra en kortlagt ejendom, skal flytningen anmeldes til kommunen. Anmeldelsen skal ske via hjemmesiden Flytjord.dk.

Hvis du støder på jord, som lugter (f.eks. af olie) eller er misfarvet, har du pligt til at standse arbejdet og give kommunen besked med det samme. Inden du begynder eller fortsætter med at grave, skal kommunen vurdere, hvordan du skal forhold dig til forureningen, og om den skal kortlægges eller fjernes.