Sådan starter du en forening

Luk alle
Åbn alle

Folkeoplysende forening

  • Foreningen oprettes for at medlemmerne kan dyrke en aktivitet sammen.
  • Aktiviteterne er åbne for alle.
  • Aktiviteterne arrangeres for og af medlemmerne. 
  • Har som formål at styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar og deltage i samfundslivet (derfor navnet 'folkeoplysende').
  • Fx sportsklubber, spejdere, musikforeninger og politiske foreninger.
  • I Hvidovre prioriteres foreninger med medlemmer under 25 år ift. økonomisk støtte.

Folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler)

  • Foreningen tilbyder undervisning, debatskabende aktiviteter, studiekredse, foredrag ol. for voksne (over 18) samt for voksne og børn sammen.
  • Har til formål at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.
  • Undervisningen skal øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder.
  • Aktiviteterne er åbne for alle.
  • Deltagelse i undervisning er ikke betinget af medlemskab af foreningen

Social forening

  • Foreningen oprettes for at hjælpe nogle (fx hjemløse), som ikke behøver at være medlem af foreningen
  • Aktiviteterne involverer frivillige.
  • har som formål at forebygge eller afhjælpe et socialt eller sundhedsmæssigt problem.
  • fx sociale cafeer, besøgstjenester og selvhjælpsgrupper.

Pensionistforening

  • Foreningen skal være en selvstændig afdeling. Det vil sige ikke en underafdeling af en større forening. En selvstændig lokalafdeling under en større organisation kan dog godkendes, hvis lokalafdelingen har selvstændige vedtægter, og aktiviteterne udelukkende er målrettet Hvidovre Kommunes ældre borgere.
  • Foreningen skal have egne vedtægter og regnskab. Der skal være formand og kasserer tilknyttet foreningen.
  • foreningen skal have klart defineret målgruppe og formål. Målgruppen skal være blandt Hvidovre Kommunes ældre befolkning/pensionister. Det vil sige +60-årige samt førtidspensionister og efterlønnere.

Du skal søge om at blive godkendt ved at udfylde blanket. For at udfylde blanketten skal bruge dit personlige NEM-ID

Hvis ikke du allerede har oprettet et CVR nummer og en NEM-konto, skal du gøre dette inden du ansøger, da det er en forudsætning for, at vi kan kommunikere med jer digitalt og derigennem, at I vil kunne modtage støtte.

Når du er oprettet i CVR-registeret modtager du et forenings-Nem-Id. Herefter kan du kontakte din bank og oprette NEM-kontoen til din forening, som skal være adskilt fra din egen bankkonto.

Alle foreninger der beskæftiger sig med børn under 15 år skal indhente børneattest via Politiet.

På Politiets hjemmeside findes en vejledning til at indhente børneattest.

For at din forening kan godkendes skal foreningen have lavet et sæt vedtægter. Vedtægterne er de gældende regler for foreningen og skal følge Folkeoplysningslovgivningen. 

Vedtægterne skal godkendes på foreningens stiftende generalforsamling. 

Folkeoplysende foreninger har bl.a. mulighed for at låne kommunale faciliteter og lokaler, og foreningerne kan søge en række tilskud og puljer til forskellige formål.

Krav til foreningen

  • Foreningen skal have formuleret et formål med foreningsdannelsen, som fremgår af vedtægten.
  • Foreningen skal have en bestyrelse.
  • Foreningen skal være demokratisk opbygget.
  • Foreningen skal bygge på et aktivt medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer.
  • Foreningen skal være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål.
  • Foreningen skal være hjemmehørende i Hvidovre Kommune samt lokalt tilknyttet.
  • Foreningen skal have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig.
  • Foreningen må ikke oprettes eller drives kommercielt, og overskud må ikke tilfalde enkeltpersoner.

Yderligere krav

Bestyrelsen er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen for anvendelse af bevilliget tilskud, brugen af anviste lokaler samt at regnskab og dokumentation for virksomheden sker efter de givne retningslinjer.

Krav til trænere/ledere: Der skal være indhentet børneattest.

Disse krav skal være opfyldt og vil være udgangspunktet for enhver foreningsgodkendelse.

For at du kan ansøge om at blive en folkeoplysende forening i Hvidovre Kommune, skal du have lavet følgende dokumenter: 

  • Vedtægter.
  • Oversigt over alle kontingentbetalende medlemmer (navn, adresse og fødselsdato ikke CPR).
  • Referat fra stiftende generalforsamling.

Hvorvidt en forening er hjemmehørende i Hvidovre Kommune sker ud fra en samlet vurdering af antallet af medlemmer med bopæl i kommunen, andelen af bestyrelsesmedlemmer med bopæl i kommunen og hvorvidt foreningens folkeoplysende aktiviteter foregår i kommunen.