Ansøgningsfrist:
Vi ønsker os både erfarne og nyuddannede kollegaer:)
En arbejdsplads med hjerte og faglighed
Forestil dig en arbejdsplads, hvor din faglighed bliver værdsat. Hvor samarbejde og respekt er kernen i alt, hvad vi gør. I Hjemmeplejen bliver du en del af et dedikeret team, der hver dag arbejder for at gøre en forskel i borgernes liv. Her er din leder synlig og engageret. Dine kollegaer står klar til at støtte dig i både medgang og modgang. Vi ved, at en god arbejdsplads skabes af god ledelse og stærke kollegiale bånd og det arbejder vi sammen om at skabe hver dag på vores arbejdsplads.
Vores kultur og samarbejde
Når du bliver en del af kulturen i Hjemmeplejen, vil du opleve to meget vigtige aspekter: et fremragende samarbejde og respekt for din og dine kollegaers faglighed, samt en leder, der gør sig umage med at være synlig i de forskellige vagtlag, herunder dag-, aften- og nattevagt. Vi er bevidste om, at både god ledelse og gode kollegaer er fundamentet for en god arbejdsplads. Derfor vil vi gerne præsentere os selv.
Når du søger stillingen hos os, vil du blive en del af en arbejdsplads, hvor vi betragter os selv som en samlet enhed, uanset hvilket distrikt man tilhører. Vi stræber efter at levere den bedste pleje til vores borgere og lære af de erfaringer, vi gør os i fællesskab. Vi støtter hinanden i udfordrende situationer og diskuterer, hvad vi opnår i løbet af arbejdsdagen.
Vi er samlet som en hel Hjemmepleje i vores nye fælleshus på Høvedstensvej. Hjemmeplejen, Sygeplejen, U&R, Uddannelsesafdelingen, Visitationen og Hjælpemidler har nu fælles adresse. Vi er glade for at være samlet, og vi ser frem til den nye udvikling på vores arbejdsplads.
Tålmodighed og godt kollegaskab
Vi er bevidste om, at det tager tid at "falde på plads". Gode ting tager tid, og vi har en stor portion tålmodighed - også når det gælder om at få gode kollegaer ombord. Vi ved, at det kan være vanskeligt at vælge mellem de mange jobmuligheder inden for vores område, derfor vil vi gerne give dig et indblik i, hvad der er vigtigst for os på vores arbejdsplads og hvad du får ud af at blive en del af Hvidovre Kommunes Hjemmepleje.
Vi er ca. 1-2 sygeplejersker i hvert team fordelt på 12 teams i 3 distrikter. Det betyder at I som faggruppe har mulighed for at opnå stærk monofaglighed. Dette skaber et stærkt fagligt miljø og gode muligheder for sparring og udvikling. Det er også med til at skabe en bredere styrket faglighed på tværs af faglighederne i hjemmeplejen, som er vigtigt for at vi leverer det bedste til borgerne i Hjemmeplejen.
En lærende arbejdsplads
Du bliver en del af en Hjemmepleje, der tør afprøve "nye tiltag". Vi har en lærende arbejdsplads, hvor vi eksperimenterer med forskellige metoder og vurderer, hvad der fungerer bedst. Vi tilbyder grundige Onboardingforløb, hvor du får tæt makkerskab med en kollega under oplæringsperioden. Du vil modtage faglig oplæring i plejen af vores borgere, samt indsigt i arbejdsgangene i vores hjemmepleje. Der vil være løbende sparring og udvikling gennem samarbejde med dine kollegaer i organisationen. Vi ser forandringer som muligheder.
Attraktive arbejdsvilkår
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø og fleksibilitet med weekendvagt hver 4. weekend. Vi værdsætter stærk faglighed, uanset om den er bred eller specialiseret. Vi ønsker erfarne kollegaer, der står stærkt i deres faglighed og som er gode til at dele deres viden på tværs af faggrupperne. Vores sygeplejersker har frihed under ansvar og er gode til at bruge hinanden til sparring. Vi anerkender også, at mange nyuddannede sygeplejersker har brug for støtte og oplæring. Det har vi plads og lyst til at give. Kulturen hos os er præget af, at vi støtter hinanden i de opgaver, vi påtager os. Du vil modtage grundig oplæring i opgaven og du vil ikke blive overladt til dig selv uden støtte. Vi lægger vægt på en god balance mellem arbejde og privatliv.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen til vores team.
Kontakt, frist, samtaler og det praktiske
Er du nysgerrig på at komme ud og besøge os til en rundvisning og høre mere om vores arbejdsplads, så er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Rikke Maisnack på 4185 0256 eller sygeplejerske Laila Haakuni på 25529761.
Ansøgningsfrist den 12. januar 2025
Vi udvælger kandidater den 13. januar og indkalder til samtaler.
Samtaler afholdes tirsdag den 14. januar.
Startdato: Hurtigst muligt og/eller efter aftale
Send ansøgningI Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund til at søge.