Hvidovre Kommune har fået penge fra Socialstyrelsen til at etablere et frivilligcenter. Idéen med centret er, at det skal støtte op om foreninger, frivillige og de af deres aktiviteter, der har et socialt sigte. Hvidovre Frivilligcenter bliver en selvstændig forening, og forberedelserne er i fuld gang. I maj måned inviteres alle med interesse til dialog- og informationsmøder på tre datoer.
På mødet kan du høre mere om Hvidovre Frivilligcenter og komme med dine/din forenings tanker, idéer og input til det nye center.
Du kan deltage i et af tre møder:
Tirsdag den 3. maj kl. 17-18.30 på Bibliotekscaféen på Hvidovre Hovedbibliotek.
Mandag den 9. maj kl. 19.30-21 – virtuelt møde, link bliver tilsendt dagen inden og kan ses på kommunens hjemmeside på dagen.
Torsdag den 19. maj kl. 13.30-15.00 i Aulaen i Avedøre Bibliotek og Kulturhus.
Tilmeld dig her senest dagen før til det møde, du ønsker at deltage i.