Åbent Hus-dage
Så kom og mød kommunens uddannelsesvejledere, der holder Åbent Hus-dage d. 23. og 24. februar fra kl. 15-20. Åbent Hus-dagene er særligt for dig, der går i en afgangsklasse på fx privat- eller efterskole, eller for dig, der er færdig med skolen, men ikke er i gang med en uddannelse.
Har du ikke mulighed for at komme til åbent hus-dagene, kan du altid kontakte vejlederne på mail: ungeindsats@hvidovre.dk.
Uddannelsesvejlederne er en del af Hvidovres Kommunale Ungeindsats, som holder til i Enghøjhuset, Bødkerporten 1F, 1. sal, i Avedøre.
Læs mere om den kommunale ungeindsats på hvidovre.dk.