I løbet af maj og juni ændrer vi sammensætningen af dine beholdere, så vi kan sortere mere.
Du skal derfor sørge for at stille beholderne frem, så skraldemændene kan se dem, så sætter vi nye klistermærker på.
Din beholder til plast og papir skal nu bruges til plast og mad- og drikkekartoner. Beholderen bliver tømt hver 3. uge.
Din beholder til metal og glas ændres til metal og papir. Beholderen bliver tømt hver 6. uge.
Glas skal du fremover aflevere i kuberne, som er placeret rundt omkring i byen.
Beholderne til pap samt mad- og restaffald ændrer vi ikke ved. Pap bliver tømt hver 4. uge, og mad- og restaffald bliver tømt hver 2. uge.