Folkeoplysningsudvalget inviterer til temamøde den 27. oktober 2022

Oktober |

I foreningslivet er vi som regel rigtig gode til at skabe aktiviteter. Børn, unge og voksne kan går til fodbold, gymnastik, dans, spejder osv. Vi får stablet ting på benene og får løst de udfordringer der opstår undervejs.

Men hvordan går det egentlig med ledelsen af foreningerne ud fra et mere strategisk perspektiv?

Ofte fortæller foreninger at hverdagens udfordringer tager alt opmærksomheden. Man leder fra bestyrelsesmøde til bestyrelsesmøde og får ikke prioriteret at tale om de store linjer og sætte retning for foreningen.

Ved dette temamøde kigger vi på, hvad det vil sige at arbejde strategisk og taktisk i bestyrelsen?

  • Hvad vil det sige at arbejde med strategisk ledelse?
  • Hvordan arbejder man taktisk?
  • Hvordan får man flere frivillige, flere medlemmer, nye aktiviteter med strategisk ledelse?

Workshoppen vil være en blanding af oplæg og debat. Vi vil blive præsenteret for et bud på strategisk foreningsledelse og hvordan man kan arbejde med dette. Samtidigt vil der være tid til erfaringsudveksling og dialog mellem deltagerne.

Dato: 27. oktober kl. 17:00-19:00.

Underviser: Carsten Friis Overby, Forenings- og Udviklingskonsulent i DGI.

Sted: Teatersalen i Frihedens Idrætscenter

Forplejning: Kaffe og kage

Tilmelding: Senest den 24. oktober via mail forening@hvidovre.dk eller tlf.: 36393282