Udsatterådet skal være talerør for kommunens udsatte og være med til at skabe de bedste vilkår for udsatte borgere.
Det nye udsatteråd får ti medlemmer. Syv af rådets pladser er til udsatte eller pårørende til socialt udsatte, og tre pladser er udpegede medlemmer af Kommunalbestyrelsen. Der er desuden brug for suppleanter til rådet. Man sidder som udgangspunkt 2 år i rådet.
Du kan tilmelde dig ved at ringe til os på tlf. 36393430 eller sende dine kontaktinformationer og et par linjer om din erfaring med at være udsat til hap@hvidovre.dk.
Vi vil gerne høre fra dig senest den 3. oktober 2022. Medlemmer af det nye råd bliver udpeget af Kommunalbestyrelsen den 29. november, og der bliverlagt vægt på at få et så bredt sammensat råd som muligt.
Det første møde i det nye udsatteråd bliver i starten af januar 2023, og rådet beslutter selv, hvor ofte man vil mødes.