Afspærring af veje og busændringer den 29. og 30. april

April |
Børn der cykler til BørneTour 2023 Børn der cykler til BørneTour 2023

Lørdag køres cykelløbet Škoda BørneTour for børn i alderen 3-15 år, og søndag arrangerer Hvidovre Cykleklub et konkurrencecykelløb for danske eliteryttere. Derfor bliver vejene omkring de to cykelløb helt eller delvist afspærret lørdag og søndag.

Der vil være trafikofficials til stede på vejene under begge løb. De kan guide og dirigere trafikken, også hvis du pludselig får behov for at komme ud med bilen.

Der vil desuden være skilte langs med ruten og på de tilstødende veje, som dirigerer trafikken sikkert rundt om løbet.

Ruten lørdag den 29. april - se kortet herunder

Vejene er helt eller delvist afspærrede lørdag kl. 8-17.

Vi anbefaler, at du parkerer din bil udenfor det afmærkede område kortet, hvis du skal bruge bilen i det afspærrede tidsrum.

 

Ruten søndag den 30. april - se kortet herunder

Vejene er helt eller delvist afspærrede søndag kl. 7-18.

Vi anbefaler, at du parkerer din bil udenfor det afmærkede område kortet, hvis du skal bruge bilen i det afspærrede tidsrum.

For beboerne på Poppel Alle, Ege Alle og Bjeverskov Alle er der udkørsel fra ruten ad Vestkærs Alle og til højre ad Hvidovrevej. 

Har du spørgsmål, kan du altid henvende dig til hjælpere ved alle ind- og udkørsler til ruten. 

Du kan også læse mere om Škoda BørneTour her

 

Omdirigering af busser begge dage

Buslinje 132, 133 og 200S omlægges i begge retninger ad Arnold Nielsens Boulevard til Brostykkevej.
Følgende stoppesteder betjenes ikke i tidsrummet for de to løb:

  • Hvidovrevej/Arnold Nielsens Boulevard
  • Broholmkirken
  • Hvidovre Rådhus
  • Strøbyvej
  • Brostykkevej