Hvad er DIN idé til nyt liv i Hvidovre Vandtårn?

August |
Hvidovre Vandtårn på H.C. Bojsensvej 5 Hvidovre Vandtårn på H.C. Bojsensvej 5

Har du en idé til, hvordan vi får nyt liv i Hvidovre Vandtårn på H.C. Bojsensvej 5?

Så gå ind på dialogportalen Deltag Hvidovre og skriv din idé. Du finder Deltag Hvidovre her:

deltag.hvidovre.dk

Hvis du vil bidrage med et forslag, skal du oprette dig som bruger på portalen. Det gør du nemt ved brug af din mail-adresse.
Deltag Hvidovre har åbent for idéer til vandtårnet til og med den 3. september.

Åbent Hus i vandtårnet den 30. august kl. 19-21

Du kan også aflevere din idé, når der er åbent hus i vandtårnet den 30. august kl. 19-21. Du er også velkommen til at besøge vandtårnet, hvis du har brug for at se tårnet indvendigt for at få den gode idé helt på plads.

Af sikkerhedshensyn er det kun muligt at komme se vandtårnets stueetage. Man kan altså ikke komme op i tårnet.

Kultur- og fritidsmedarbejder Jacob Wahlstrøm og afdelingsleder på Forstadsmuseet Bitten Larsen vil være til stede og fortælle om vandtårnet. De byder også på en forfriskning. 

Tag meget gerne cyklen eller kom til fods, hvis du skal til Åbent Hus i vandtårnet. Parkeringsmulighederne i området er nemlig begrænset.