Den 1. marts åbner kulturhuset BuQetten officielt i nye rammer i Avedøre Bibliotek og Kulturhus.
I den anledning er alle velkomne til reception i lokalerne på Hovedstien 8 kl. 16-19. Programmet for receptionen er:
Kl. 16.00: Velkomst
Kl. 16.30: Tale v. formand for Kultur- og Fritidsudvalget Kenneth Bak
Kl. 16.45: Tale v. leder af BuQetten Lene Christensen
Kl. 17.00: BuQettens mavedansere
Kl. 17.30: Bulgarsk dans ved Bulgarian Dance Club Folk Ritmi
BuQetten har i mange år haft sine egne lokaler i Avedøre Stationsby, men på grund af renovering af lokalerne har BuQettens aktiviteter siden sommeren 2022 været forflyttet til biblioteket. Og det har vist sig, at det nye bofællesskab fungerer rigtig godt. Synergi og samarbejde mellem biblioteket og BuQetten er blevet styrket, og BuQettens nye synlighed lige ved Hovedstien i Stationsbyen har trukket flere brugere og frivillige til.
BuQetten har nu adgang til bibliotekets faciliteter, og det giver mulighed for at udvikle nye tilbud og aktiviteter, fx café i aulaen, fællesfrokoster, brætspilsaktiviteter eller filmdage.
BuQetten er åben for alle. Men den primære målgruppe er kvinder af alle nationaliteter.