Den 1. marts åbner Fars Legestue i Kulturhus Risbjerggaard. Her kan man komme, hvis man fx er far på barsel, eller hvis man holder en fridag med sit barn.
Fars Legestue er mest for børn mellem 0-5 år, og der er legestue hver onsdag kl. 10-14. Der er en tovholder til stede, som sørger for gode rammer, og sundhedsplejersken kigger forbi i lige uger til snak og spørgsmål. Der er skummoduler, legeredskaber og kaffe på kanden.
I Fars Legestue dukker man bare op, som det passer ind, og der er ingen tilmelding.
Legestuen er arrangeret i samarbejde med Sundhedsplejersken i Hvidovre Kommune, Mænds Sundhed og Kulturhus Risbjerggaards brugerfællesskab.
Du kan også komme i Fars Legestue i Avedøre.
Det foregår i Avedøre Bibliotek og Kulturhus hver mandag kl. 10-13.