Ægtrilning på Bjerget
Traditionen tro arrangerer Hvidovre Kulturråd ægtrilning på Bjerget ved Åmarken Station.
Søndag den 9. april kl. 10 kan børn fra 0-14 år dyste i påskedisciplinen ægtrilning, hvor det gælder om at få sit æg trillet længst ned af Bjerget. Der konkurreres i 4 aldersgrupper, og der er præmier til de tre børn i hver gruppe, der triller længst. Der er gevinster til alle børn, der deltager.
Børnekunst og bøger
På Hovedbiblioteket kan du se Børnenes Store Kunstudstilling i åbningstiden, og på både Hovedbiblioteket og Avedøre Bibliotek og Kulturhus er der åbent fra den 1. til og med den 5. april, hvis man vil på biblioteket og låne bøger, brætspil, musik eller andre materialer. Bibliotekerne holder lukket i helligdagene i Påsken dvs. 6.-10. april. Se åbningstider her: https://www.hvidovrebib.dk/
Skolebørn fra 7 år svømmer gratis
I begge svømmehaller svømmer skolebørn fra 7 år og op gratis i Påskeferien.
I Avedøre Svømmehal kan skolebørn fra 7, der bor i Hvidovre, komme gratis i svømmehallen fra 9-14.30 mandag til fredag, hvis de har sundhedskortet med. Svømmehallen i Avedøre Idrætscenter har i øvrigt åbent hele Påsken.
Se åbningstiderne: https://aic.hvidovre.dk/
I Frihedens Idrætscenter svømmehal svømmer skolebørn, der bor i Hvidovre og er fyldt 7 år gratis fra mandag-onsdag i påskeferien i tidsrummet 11-15, hvis de har sundhedskortet med. Svømmehallen i Friheden har lukket i helligdagene fra den 6.-10. april.
Se åbningstiderne: https://fic.hvidovre.dk/
Familie stand up show
Teater Vestvolden har stand up comedy show for familien den 2. april kl. 14.
Se mere og bestil billet her: https://www.teatervestvolden.dk/familieshow/