I forbindelse Hvidovre IF’s hjemmebanekamp søndag den 5. november mod Fc Midtjylland kl. 18 bliver Sollentuna Alle spærret af for al trafik fra kl. 13 til 23.
Hverken motorkøretøjer, cykler eller fodgængere kommer derfor til at kunne passere vejen i tidsrummet. Alle beboere kan dog komme til og fra deres bopæl.
Foreninger, der har aktiviteter i Dansborghallen, vil have adgang fra Hvidovrevej, mens der fra den anden side vil være adgang fra Idrætsvej via Dansborgskolens område.
Atletikhallen bliver tilgængelig for brugerne via Idrætsvej.