Modtagere af hjemmehjælp og deres pårørende er velkomne til at komme forbi til en kop kaffe og en snak om udviklingen af hjemmehjælpen i Hvidovre Kommune. Det kan være, at du har tanker eller spørgsmål om generelle tendenser på området, som du gerne vil vende, og på kaffemødet kan du komme til at tale med både medlemmer af Bruger- og pårørenderådet, Visitationen, Hjemmeplejen og private leverandører.
Kaffemødet starter med et kort oplæg om et aktuelt tema.
Bruger- og pårørenderådet er sparringspartner for kommunen i spørgsmål om hjemmehjælp og er talerør for brugere og deres pårørende.