Har du fået vand i kælderen?

November |

Den seneste tids våde vejr har betydet, at flere borgere desværre har oplevet vand i kælderen.

Har du fået vand i din kælder, skal du kontakte dit forsikringsselskab. Det er også dem, der kan hjælpe, hvis der er sket skade på din ejendom eller dine ejendele som følge af oversvømmelse med regnvand eller kloakvand.

Kloakkerne i Hvidovre Kommune drives af HOFOR, så det er dem du skal kontakte, hvis du ønsker at rapportere et problem med den offentlige kloak.

Her finder du kontaktoplysninger på HOFOR – samt en række gode råd til at sikre din bolig mod oversvømmelser (åbner i nyt vindue).

 

Som grundejer har du ansvar for at sikre din kælder mod opstigende vand fra kloakken samt håndtering af skybrudsvand på egen grund.

Læs mere om ansvarsfordeling, lovgivning og planforhold her.

Hvis du ønsker at klimasikre din bolig, har vi samlet nogle forslag til løsninger her.

 

Giv et praj

Oplever du oversvømmelser med regnvand, må du også meget gerne fortælle os om det.

Vi er nemlig i gang med at lave de planer, som skal bidrage til at skybrudssikre Hvidovre i fremtiden, og for at få et godt overblik og så mange data som muligt at arbejde ud fra, har vi brug for borgernes hjælp.

Så hvis du oplever en oversvømmelse et sted, kan du med "Giv et Praj"-appen til at tage et foto af stedet med oversvømmelsen, klikker af ved "Oversvømmelse" og skriver hvor vandet kom fra og om der evt. er sket en skade.

"Giv et Praj"-appen er gratis og kan hentes både i Google Play og App Store. Man kan også give et praj via hjemmesiden borger.dk.