Juletræstænding og adventshygge

November |

December og julehyggen holder sit indtog i Hvidovre i den kommende weekend, hvor der er julemarked i Kometen fredag, lørdag og søndag.

Søndag er det første søndag i advent, og her tændes juletræet foran Hvidovre Rådhus traditionen tro af selveste julemanden med hjælp fra fungerende borgmester Søren Friis Trebbien. Senere tændes også juletræet på Hvidovre Torv.

Allerede søndag formiddag er der åbent i Kometen på julemarkedets sidste dag, Hovedbiblioteket har åbent og inviterer inden for til julehygge og juleklip med mere fra kl. 10, og Kulturhus Risbjerggård og Teater Vestvolden er klar med juleaktiviteter fra kl. 13.

På Hvidovre Torv er der juleboder med mere fra kl. 12. Se tidspunkter og program her - find eventuelt mere detaljerede programmer på hvidovrebib.dk (åbner nyt vindue) og på risbjerggaard.hvidovre.dk (åbner nyt vindue)


Hovedbiblioteket

Kl. 10.00: Ønsketræet afsløres. Giv en julegave til et udsat barn eller en ung.

Kl. 10.15 - 16.00: Julehygge, julemusik og juleklip.

Kl. 13.00 - 15.00: Juleværksted med skørt, skønt og finurligt julepynt.

Kl. 13.00, 14.00 og 15.00:
Musikskolen underholder.

Kometen

Kl. 13.00 - 18.00: Foreningernes Julemarked med juleboder, arbejdende værksteder og lidt godt at drikke og spise.

Kl. 14.00: Paul Rosenbaum - en af Danmarks førende pianister - underholder.

Julemarkedet er også åbent fredag den 1. december kl. 10-17 og lørdag den 2. december kl. 10-15.

Hvidovre torv

Fra kl. 12.00: Juleboder og juleworkshops i teltet. Hvidovre Vinhus byder på gløgg og æbleskiver.

Kl. 15.30: Livemusik i teltet.

Kl. 17.15: Tale ved fungerende borgmester Søren Friis Trebbien og juletræet tændes.

Kulturhus Risbjerggaard

Kl. 13.00 - 17.00: Filtet julepynt. Hjemmelavede julekort. Legerum for de små (0-3 år). Juleklip med Hvidovre Billedskole.

Restaurant Gaarden sælger julesmåkager, hvid gløgg, varm kakao, kaffe samt øl/vand.

15.15 - 16.15: Kom og mød julemanden.

Kl. 16.00: Fernisering: Det strikkede juletræ. Efterfulgt af drop-in strikkecafé.

Teater Vestvolden

Kl. 13.00 - 16.00: Disneys Julebio for de små.

Kl. 14.00 - 15.00: Familieshow (køb billet på forhånd her - åbner nyt vindue).

Udenfor ved Kulturhuset

Fra kl. 13.00: Hvidovrespejderne sælger æbleskiver, kakao, glögg og juletræer.

Kl. 15.15 - 15.45: Concord Brass band spiller i cirklen.

Ved rådhuset

Kl. 16.25 - 17.00: Hvidovre Gospel, Tale ved fungerende borgmester, Søren Friis Trebbien, Juletræet tændes, Concord Brass Band.