Se hvor kommunen rydder og salter, og hvad du selv skal gøre

Januar |

Snerydning og glatførebekæmpelse


Kommunen rydder sne og bekæmper det glatte føre på alle offentlige veje og gang- og cykelstier. Arbejdet sker efter en prioriteret rækkefølge. Først ryddes de største og vigtigste veje, hvor der kører busser. Derefter ryddes mindre veje og stier. 

På vores hjemmeside om snerydning, kan du se et kort over, hvor Hvidovre Kommune rydder sne og glatførebekæmper. Søg evt. på din egen adresse.

Som grundejer har du selv ansvar for at rydde sne og bekæmpe glatte fortove og stier langs din grund.
Læs mere om dit ansvar som grundejer:
https://www.hvidovre.dk/borger/veje-og-trafik/snerydning/

Salt eller grus/sand


Vi anbefaler generelt, at du bruger grus eller sand til at bekæmpe glatføre. Husk at feje op bagefter, så det ikke ender i kloakken. Brug salt, hvis der er risiko for isslag, så hjælper grus og sand ikke. Hvis du bruger salt, brug da kun den nødvendige mængde, så det ikke får din hæk til at gå ud eller havner i dyrenes poter eller i vores grundvand. Kommer temperaturen under 6-10 minusgrader virker salt ikke.

Affaldsafhentning


Sne og glatte veje giver udfordringer for vores skraldemænd, der arbejder for at komme frem og tømme dine affaldsbeholdere. Husk at rydde for sne og salte, så skraldemændene kan hente din affaldsbeholder. Du kan følge driftsstatus her, hvor du også finder gode råd til, hvordan du bedst hjælper din skraldemand i vintervejret: https://www.hvidovre.dk/borger/affald-og-genbrug/affald-nyheder-og-driftsstatus/