Torsdag den 13. juni er Hvidovre Kommune i gang med at fælde fem træer langs med Gl. Køge Landevej mellem vejen, cykelstien og ishallerne i Frihedens Idrætscenter. Træerne er desværre syge, og der er akut risiko for, at de kan vælte.
Fem andre træer på arealet bliver kraftigt beskåret for at forhindre, at store grene kan falde ned og ramme personer, som færdes under dem.
På strækningen langs med ishaller og boldbane ud mod Gl. Køge Landevej var der indtil fældningen i alt 44 træer. Hvidovre Kommune har fået en ekstern hortonom til at vurdere træernes tilstand. Vurderingen lyder, at de fleste af træerne har det så dårligt, at det desværre bliver nødvendigt at fælde flere inden efteråret.
Vej og Park vil lave en plan for ny beplantning af arealet.