Sønderkærskolen har en særlig plads i Hvidovres historie - og den er måske én af de vigtigste bygninger.
Den blev bygget mellem de to verdenskrige, hvor Hvidovres indbyggertal eksploderede.
Sønderkærskolen repræsenterer fortællingen om et Hvidovre, der ændrede sig fra gammel landsby til moderne forstad, som vi kender så godt.
Skolen er også et godt eksempel på, hvordan det kan gå, når en bygning får en ny funktion.
Sønderkærskolen lukkede nemlig efter 88 år som almindelig folkeskole, men er stadig fuld af liv, da den nu huser Hvidovre Heldagsskole, foreninger, der hver dag bruger skolen til mange forskellige aktiviteter og Hvidovre Musik- og Billedskole.
Skolens jubilæum fejres med en fest, hvor du kan møde de nuværende brugere af skolens bygninger. Nogle optræder på scenen i skolegården og i springcentret, andre viser deres lokaler frem og fortæller om foreningens virke. Der er omvisninger på skolen ved tidligere og nuværende medarbejdere og en lille udstilling om skolen.
Alle er velkomne til 100 års festen lørdag den 25. maj kl. 13-15. Se hele programmet på https://forstadsmuseet.dk/nyhed/soenderkaerskolen-100-aar/