Udbud af forpagtning på vej

September |
Kulturhus Risbjerggaard med Restaurant Gaarden Kulturhus Risbjerggaard med Restaurant Gaarden

Kommunen er i gang med at forberede et genudbud af forpagtningen af Restaurant Gaarden i Kulturhus Risbjerggaard. Sagen behandles på det kommende Kultur- og Fritidsudvalgsmøde mandag den 7. oktober.

Hvidovre Kommune ville gerne dele vores overvejelser omkring udbuddet af forpagtningen, men ifølge reglerne for EU-udbud, må der ikke ske national offentliggørelse, før udbuddet er annonceret på EU's udbudsportal.
Derfor er sagen, der behandles af Kultur- og Fritidsudvalget, lukket.

Noget af det, der kan blive en del af et nyt udbud er

  • At holde mere åbent – udvide åbningstiderne særligt i dagtimerne
  • At gøre restauranten mere attraktiv for Hvidovres borgere ved at justere prisniveauet
  • At gøre restauranten mere synlig og imødekommende og åbne Restaurant Gaarden ud mod byen ved at bruge terrassen og udearealerne.
  • At forholde sig til og samarbejde med foreninger, når der er teater, koncerter og arrangementer i kulturhuset.


    Se pressemeddelelse om baggrund for genudbud af forpagtningen