Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til tilbygning på Strandmarksvej 63

Byggeri |

Dispensationen er meddelt med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.

Ejendommen ligger inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, der afkastes fra det fredede fortidsminde, gravhøjen Langhøj. Tilladelsen til at opføre tilbygningen forudsætter derfor en dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1.

Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet, indsyn til og udsyn fra fortidsminderne skal sikres med bestemmelsen. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særligt mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder.

Langhøjparken, hvor gravhøjen ligger, er på alle sider omgivet af bebyggelse, nærmere bestemt parcelhuse mod nord og syd, og Langhøjskolen mod øst. Ejendommen på Strandmarksvej 63 ligger i sin helhed inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, og tilbygningen ønskes placeret, så den er delvist synlig fra fortidsmindet.

Hvidovre Kommune har i sin behandling af sagen lagt vægt på, at ejendommen ligger i et fuldt udbygget parcelhusområde og at tilbygningen ønskes placeret i tilknytning til den eksisterende bolig. Tilbygningen opføres desuden i én etage, og vil med en højde på ca. tre meter være lavere end den eksisterende bolig.

Kommunen har derfor vurderet, at opførelsen af tilbygningen ikke vil påvirke oplevelsen af fortidsmindet eller begrænse offentlighedens adgang til fortidsmindet.

Dispensationen er meddelt med betingelse om , at tilbygningen opføres som vist på de medsendte tegninger, det vil sige direkte i tilknytning til den eksisterende bolig på ejendommens sydøstligste hjørne. Det er desuden et vilkår, at den tidligere meddelte dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen, dateret den 5. oktober 2020, til opførelse af en garage på ejendommen ikke længere vil blive udnyttet.

Ansøgningsmaterialet kan ses ved henvendelse til Center for Plan og Miljø.

Lovgrundlag

Ansøgningen om dispensation berører et område, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 18. Naturbeskyttelseslovens § 18 fastlægger, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende.

Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet, indsyn til og udsyn fra fortidsminderne skal sikres med bestemmelsen. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særligt mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder.

Ejendommen på Strandmarksvej 63 ligger i første række inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, og tilbygningen vil blive placeret, så den er delvist synlig fra fortidsmindet.

Klagevejledning

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Hvidovre Kommunes afgørelse kan jævnfør naturbeskyttelseslovens § 78 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er kun retlige spørgsmål som kan påklages. Det vil sige, at du kan klage, hvis du mener, at Kommunalbestyrelsen ikke har haft lovgrundlag til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at Kommunalbestyrelsen efter din mening burde have truffet en anden afgørelse.

Jævnfør naturbeskyttelseslovens § 86 er følgende klageberettigede:

  • adressaten for afgørelsen,
  • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • offentlige myndigheder,
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og
  • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Klagen skal indgives inden fire uger fra offentliggørelsen af afgørelsen, dvs. senest den 21. december 2022.

Du klager via klageportalen, som du finder via https://naevneneshus.dk/ eller www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på klageportalen med NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Hvidovre Kommune via klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for borgere og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Hvidovre Kommune. Hvis Hvidovre Kommune fastholder afgørelsen, sender Hvidovre Kommune klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videresendelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, med mindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen.

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Hvidovre Kommune. Hvidovre Kommune videresender herefter din anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages. Se betingelserne for at blive fritaget på https://naevneneshus.dk/

Info
Type
Offentliggørelse
calender Klagefrist
21. december 2022