Forudgående høring om ændring af Kommuneplan 2021 for erhvervsområdet ved Tårnfalkevej

Kommuneplan |

Hvidovre Kommune har igangsat en forudgående borgerdialog om udviklingen af erhvervsområdet ved Tårnfalkevej og Strandskadevej. Formålet er at undersøge de konkrete muligheder for at omdanne erhvervsområdet til et blandet byområde med boliger, ikke-generende erhverv samt offentlige institutioner.

I denne forbindelse gives grundejere, virksomhedsejere, naboer og andre interesserede mulighed for at kommentere intentionerne for udvikling af området og komme med forslag eller idéer, der kan inddrages i en eventuel kommende planlægning for ejendommene.

Forneden finder du et debatoplæg, der nærmere beskriver de indledningsvise tanker for omdannelse af området.

Offentlig høring

I perioden 5. september – 5. oktober 2022 kan du sende dine bemærkninger til en eventuel ændret planlægning af erhvervsområdet ved Tårnfalkevej til Hvidovre Kommune. Bemærkningerne skal indsendes nederst her på siden.

Du kan også sende dine bemærkninger pr. brev til:

     Hvidovre Kommune, Center for Plan og Miljø
     Høvedstensvej 45
     2650 Hvidovre

Bemærkningerne skal være kommunen i hænde senest den 5. oktober 2022.

Arrangementer om udvikling af området

I løbet af høringen afholdes der to arrangementer, som du kan deltage i:

  • Den 13. september 2022, kl. 17.00-19.00, er der en fælles gåtur igennem erhvervsområdet ved Tårnfalkevej/Strandskadevej. Her vil ejendomsudviklerne præsentere hvilke muligheder og udfordringer der er ved omdannelse af erhvervsområdet, set fra deres perspektiv. Deltagere har mulighed for at stille spørgsmål og komme med bemærkninger og forslag til udvikling af området. Mødested er Strandskadevej 14, 2650 Hvidovre og gåturen starter herfra kl. 17.10 og igen kl. 18.10.
  • Den 28. september 2022, kl. 17.30-19.30, afholdes en workshop på Avedøre Bibliotek, Hovedstien 14, 2650 Hvidovre. Ejendomsudviklerne vil i overordnet form præsentere deres ideer til hvilken slags bebyggelse, boligformer og andre byfunktioner de forestiller sig i et boligkvarter på Tårnfalkevej. Det sker med afsæt i mindst to scenarier for området. Deltagere har igen mulighed for at stille spørgsmål og komme med bemærkninger og forslag til udvikling af området.

 

Info
Type
Høring
Høringsperiode
5. september 2022 til 5. oktober 2022
calender Frist for høringssvar
5. oktober 2022

Høringssvar

Flemming Juel | 05-10-2022 17:45:47
Byg ejerboliger i maksimalt to etager
Høringssvar vedr. erhvervsområdet ved Tårnfalkevej/Strandskadevej Konklusion: Byg ejerboliger i maksimalt to etager Etablering af et nyt boligområde i det såkaldte Fuglekvarteret er en rigtig god ide. Det er i forvejen tale om et stort område med boliger på begge sider, og det er derfor naturligt at bygge flere boliger i samme område. Samtidig har de nuværende virksomheder i området mulighed for at etablere sig på Avedøre Holme, som er et decideret erhervsområde. Og med boliger mener SGH ejerboliger i form af parcelhuse. På begge sider af Fuglekvarteret er der store parcelhusområder, og det er derfor ikke naturligt i det pågældende område at opføre større byggeri med flere end to etager. Og boligerne skal være ejerboliger. I forvejen findes der rigtigt meget alment boligbyggeri i Hvidovre Kommune, og for at sikre en balance i kommunens ejerformer, er det afgørende, at der bygges ejerbloliger. Men vi taler ikke nødvendigvis om et parcelhuskvarter i gængs forstand. Man kunne udnævne området til et slags udviklingslaboratorium for fremtdigt, bæredygtigt boligbyggeri. Altså utraditionelle byggeformer, byggematerialer, opvarmning, belysning, infrastruktur, etc. Samtidig kunne man skabe en stor diversitet i de befolkningsgrupper, området skal appellere til. Det vil sige helt unge, børnefamilier, midaldrende, ældre, gamle, par og enlige. Man kunne eksempelvis skæve til et område som andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk, hvor man for alvor har eksperimenteret med forskelligartede boligformer. Men helt afgørende for området: Det skal være ejerboliger, og de skal maksimalt være i to etagers højde. Venlig hilsen Flemming J. Mikkelsen Sammenslutningen af grundejerforeninger i Hvidovre Kommune, SGH www.sgh.nu
Keld Ole | 05-10-2022 17:20:07
Tårnfalkevej 17
2650 Hvidovre
Fuglekvarteret
Projektet Fuglekvarteret ønskes velkommen. Det vil uden tvivl højne kvarteret og gøre det mere attraktivt at bosætte sig der. Der er lagt om til 3-5 etagers ejendomme. Dette synes vi ikke passer ind i kvarteret, men hellere 1-2 plans boliger. Mht lydproblemerne fra motorvejen kan dette løses ved støjvægge eller totaloverdækning med efterfølgende udvidelse af Mågeparken. Vi har holdt til i området siden 1996. Vi er glade for at være der og skal også være det efter Fuglekvarteret er opført. Derfor er vort ønske at bebyggelsen trækkes ind på grunden og max 2 etager. Evt caféområde, indkøbsforretning mm vil efter vor vurdering gavne området, i tillæg tll lettere erhverv. En indsnævring af Tårnfalkevej ved evt at lave skråparkeringspladser i begge side, ser vi også som en god løsning for at reducere farten på vejen, samt skabe en hyggeligere atmosfære, med evt træer og bede mellem p-pladserne.
Jan | 04-10-2022 20:20:30
Nej til etagebyggeri
Jeg mener ikke det er på sin plads at bygge etagebyggeri i et ellers parcelhus kvarter, samt at man skal huske at der er et fortids minde i form af Avedørebatteriet som skal med i planen med hensyn til afstand til bygninger. Jeg ser gerne at der bliver bygget boliger i området, men ikke i flere etager ud mod Tårnfalkevej hvor jeg bor.
Dorte | 04-10-2022 18:15:18
Frydenstrands alle 10
2650 Hvidovre
Forslag til udvikling af området ved Tårnfalkevej og Strandskadevej
Som børnefamilie i området syntes vi bestemt at området har potentiale. Vi kan se der er flere og flere børnefamilier der flytter hertil. Vi syntes det skulle udnyttes således at området kan og vil blive brugt af os der bor her. Det ville være synd at bygge etageejendomme, da det slet ikke passer ind, det ville bare være en klods der rager op midt i et villakvarter. Kig på området, og lad det være en inspiration. Vi er tæt på vand og grønne områder, hvorfor ødelægge det med et kæmpe etagebyggeri. Så lad nu for guds skyld være med at gøre som alle andre steder, hvor de bygger etageejendomme, der alligevel bare ender med at stå tomme og ender i forfald. Her har i muligheden for at gøre noget helt andet, udnyt det nu. Istedet burde det blive udnyttet, så det var et sted vi alle havde lyst til at tage hen. Vi så gerne der blev lavet en fed legeplads til børn, og feks. i forlængelse af den blev lavet en kombinationsbane, så man både kunne spille fodbold, basket, hockey osv. Således at områdets unge mennesker også havde et sted at være. Derudover burde man lave et lille torv som et grønt område, hvor der feks. kunne være en kaffebar/bager, vinhandel, cafe, en delikatesse forretning Der er jo ikke rigtig noget af den slags herude, det ville være rart ikke altid at skulle ind til byen for at købe en god kop kaffe. Det skulle være muligt for de erhvervsdrivende at kunne have siddepladser ude om sommeren, det ville give noget mere liv og samvær herude. Venlig hilsen Dorte
Borger | 03-10-2022 20:03:08
Udvikling af erhvervsområdet ved Tårnfalkevej og Strandskadevej
Udvikling af erhvervsområdet ved Tårnfalkevej og Strandskadevej.
Grundejerforeningen | 02-10-2022 11:39:39
Søvangsvej 32
2650 Hvidovre
Høringssvar vedr. erhvervsområdet ved Tårnfalkevej
Efter at have deltaget i begge informationsmøder omkring etablering af Fuglekvarteret ved Tårnfalkevej/Mågevej må vi konkludere, at Fuglekvarteret bliver en gevinst for hele vores boligområde. Vi vil glæde os over at få noget pænt byggeri at kigge på og over at kunne bruge områdes fællesanlæg og evt. café. Vi ønsker at få bygget ejerboliger, især til den gruppe af ældre borgere, der sælger deres store villaer i Hvidovre og ønsker at sætte nogle af deres penge i en mindre og nyere bolig. Ældreboligerne skal gerne have mindre haver og/eller store altaner og være handicapvenlige. En eventuel lukning af gennemkørsel på Tårnfalkevej/Mågevej vil medføre store trafikale udfordringer på Torndalsvej. Det ved vi med sikkerhed, da der netop nu er lukket for gennemkørsel på Tårnfalkevej/Mågevej pga. udbygning af fjernvarmenettet. Netop nu oplever vi en stærkt øget trafikmængde på Torndalsvej, som er gennemkørende fra Mågevej til Gl. Køge Landevej og på Søvangsvej. Torndalsvej er en almindelig smal villavej, som ikke kan rumme så store trafikmængder på forsvarlig vis. Derfor er vi imod enhver form for lukning af gennemkørsel på Tårnfalkevej/Mågevej. Tankerne om at indsnævre Mågevej og gøre den mere hyggelig, er en rigtig god ide, da der ofte køres alt for hurtigt på Mågevej. I samme omgang vil vi foreslå at hele området gøres til 30 km-zone, så børnene igen kan færdes trygt på villavejene. Trafikstøj fra Amagermotorvejen er det helt store problem for hele dette område af Hvidovre og problemet bliver ikke mindre med udvidelsen af motorvejen fra 6 til 10 spor i 2024. De nye boliger i Fuglekvarteret vil, lover arkitekten, kunne holde støjen ude, men på udearealerne vil trafikstøjen være allestedsnærværende. Vil beboerne i Fuglekvarteret kunne sove med åbne vinduer om sommeren uden hørepropper? Det kan vi ikke! Vil de kunne finde mental ro i gårdmiljøet og i de små haver, som er så vigtig for sundheden? Det kan vi ikke! Vi vil varmt opfordre Fuglekvarteret til at gå med os ind i kampen for at få en effektiv støjdæmpning af Amagermotorvejen i forbindelse med udvidelsen og hvem ved - måske kunne Fuglekvarteret blive selvforsynende med el fra solceller over Amagermotorvejen. Vi ønsker Fuglekvarteret velkommen. Venlig hilsen Grundejerforeningen Rosendalen 65 parceller på Torndalsvej, Rylevej, Søvangsvej og Gl. Køge Landevej
Stinne | 28-09-2022 14:19:07
Islands Brygge 26
2300 København
Vedr. høring om ændret planlægning af erhvervsområdet
SMVdanmark repræsenterer godt 18.000 små og mellemstore virksomheder landet over, herunder nuværende og evt. kommende virksomheder i Hvidovre Kommune. På den baggrund fremsender vi et bud svar på høringen vedrørende ændring af Kommuneplan 2021 for erhvervsområdet ved Tårnfalkevej. SMVdanmark ser gerne, at kommunalpolitikerne prioriterer at skabe plads til de lokale små- og mellemstore virksomheder i Hvidovre Kommune. Derfor vil vi gerne pointere, at det er vigtigt at kommunen ikke fastlægger en kommunalplan på byudviklingen, uden at have en plan for, hvor og hvordan der er plads til SMV’erne i kommunen. SMVdanmark har i vedhæftede fil begrundet, hvorfor det er vigtigt, at kommunen prioriterer SMV’erne i Hvidovre Kommune.
Charlotte | 24-09-2022 11:02:19
Ikke etage byggeri
Ønsker absolut ikke etage byggeri man kunne bygge flere villaer måske et lille hyggeligt strøg med butikker etage byggeri og gettoer NO GO
Michael | 18-09-2022 18:39:49
Nej til ghetto-byggeri
Vi har indenfor en radius på 1 km allerede Storehus som rager op over byens tage. Det skal ikke gentages med endnu et etagebyggeri i et villakvarter som i øvrigt ligger op af et fredet naturområde. P-hus og etagebyggeri vil medføre øget trafik og støj hvilket vil forstyrre biodiversiteten. Så kæmpe nej til etagebyggeri og stort p-hus!
Mona | 17-09-2022 10:43:31
Nej tak
Jeg er meget i mod etagebyggeri. Rækkehuse er i orden men etagebyggeri vil ødelægge vores fredelige villa-område. Vi er meget taknemmelig for vores grønne, fredede områder og lad os endelig få mere af det. Der er så få små oaser i Hvidovre og det er vigtigt at vi fastholder dem. Vi har etageejendomme under 1 km herfra på begge sider i form af Storehus og Friheden. Vi har sandelig ikke behov for mere.
Anne-Marie Skou | 15-09-2022 06:51:54
Nej til etageejendomme og øget trafik
Jeg er dybt imod opførelsen af 3-5 etagers ejendomme. For det første vil det skæmme for den ellers smukke natur i Mågeparken. For det andet vil etageejendomme gøre et allerede tætbebygget boligkvarter endnu værre hvad angår tætbebyggede boliger. For det tredje vil etageejendomme medføre markant øget trafik og trafikstøj i kvarteret. Byg i stedet grønne parker og erstat etageejendomme med rækkehuse. Vil projektudvikleren og kommunalbestyrelsen selv ønske at have direkte udsigt til etageejendomme fra deres boliger samt øget trafik og trafikstøj? Jeg tænker, at dette er et retorisk spørgsmål, da svaret er oplagt.
Lene Wagner | 14-09-2022 16:34:55
Avedøre Enghavevej 32
2650 Hvidovre
Fuglekvarteret
Jeg ønsker ikke et højt p-hus med legeplads og dagligvarebutik på hjørnet af Tårnfalkevej og Søvangsvej, alternativt find et andet sted at placere det. Jeg bor på hjørnet af Tårnfalkevej og Avedøre Enghavevej og ønsker ikke, at folk skal kunne stå på et tag af et p-hus og kikke over mod min have. Er der overvejet hvor meget trafik det vil skabe, sammen med dem der kommer til at bo der? Aflæsning af biler/påfyldning af biler på Tårnfalkevej, sammen med daglig påfyldning af varer til detailhandel, er det også beregnet, og alle de biler der holder parkeret ned af Tårnfalkevej? Husk nu at få lavet cykelstier helt oppe fra lyskrydset. I dag bliver der parkeret biler i drejebane i den ene side, og på den optegnede cykelsti i den anden side, så cykellisterne må ud på kørebanen, og det må børnene også. Har I overvejet at andre veje bliver åbnet f.eks. ned ad Avedøre Enghavevej ud til Gammel Køge Landevej, så lyskrydset på Tårnfalkevej kan blive aflastet? Da grundene er ved at blive opkøbt bliver projektet jo nok til noget, og den del kan vi jo ikke stoppe, men jeg håber, at I vil give jer tid til at finde en god løsning for alle os der allerede bor her og har boet her i mange år. Og om vi kommer til at høre fuglene må tiden jo vise….
Claus | 11-09-2022 08:27:46
For tæt og for meget
Problemet med at bygge tæt og højt uden samtidig at etablere tilstrækkelige nye grønne områder er at det presser de eksisterende der altså her er mågeparken som projektet kommer til at lukrere på hvilket man da også ordret selv skriver i sit oplæg. Vi ser det overalt i hovedstaden feks Avedøre sletten og Vestamager. Naturområder bliver i bedste fald parker. Så er det bedre at lade området blive til et villa område hvor påvirkningen af nærområdet bliver mindre . Det er svært at se at byggeriet bidrager med noget positivt. Fuglekvarteret vil sikkert betyde færre fugle pga af mere trængsel, hundeluftere og uro. Højt byggeri op til mågeparken vil ligeledes virke skæmmende hvis det bliver højere end parkens træer. Vores park og naturområder er i forvejen presset af trængsel og trafikstøj så det er nu vi skal sige stop for store byggeprojekter i og omkring vores grønne områder mm. de kan bidrage med et positivt aftryk. Her synes formålet igen at være et forsøg på at presse så mange boliger ind som muligt med lidt pyntegrønt. Hvis det viser sig at udvidelsen af Amagermotorvejen kommer til at æde noget af Mågeparken så vil det være rimeligt at feks dette område kunne inddrages i mågeparken.
Nadia | 08-09-2022 21:20:22
Mulighed for indkøb
Jeg ønsker mulighed for indkøb i blandt de nye boliger og rigtig gerne café el.lign. Når man kommer inde fra byen og flytter til Hvidovre, er der jo ingen muligheder for lige at smutte i kiosken. Jeg håber, at der medtænkes fortovsparkering/udsyn i udformningen af Tårnfalkevej. Som det er på Gammel Køge Landevej lige nu, er det livsfarligt at være cyklist. For alt i verden ikke flere bilforhandlere, tak...
Ole | 06-09-2022 14:07:25
Frydenstrands Alle 16
2650 Hvidovre
Spørgsmål til ændring af kommuneplan..
Herunder et citat fra kommuneplanen 2021 : "Der planlægges for ca. 100 rækkehuse i 1-2 etager med fælles gårdrum på erhvervsområdet ved Tårnfalkevej. " Nu skal skal man forholde sig til 3 - 5 etagers ejendomme, hvor kom det lige fra ? Det er alt for højt, jeg foreslår at man holder sig til den oprindelige tanke om et lavere byggeri der passer bedre ind i det eksisterende boligområde.
Mamudije | 06-09-2022 08:14:44
Frydenstrands alle 52
2650 Hvidovre
Ønsker/forslag
-Der mangler handlemuligheder i området, derfor ønskes der et supermarked. -Generationsskifte i området, mange børnefamilier er kommet til området, derfor ønskes der en legeplads for børn og unge. Forslag: Hvidovres bedste legeplads. -Der er en del motorvejsstøj, håber man vil kigge på nogle løsninger til dette.
Jim | 05-09-2022 16:59:31
Tranevej 29
2650 Hvidovre
Fredning Avedøre batteri
Vi kunne dårligt nok få lov at opføre et skur på vores grund fordi vi ligger inde for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Vi skulle igennem en længere proces med byg af carport også. Så vi fandt ud af efter 20 år at vi åbenbart bor på et fredet område, pga. Batteriet som befinder sig på Batterivej og det er der ikke mange der ved. Bliver fredningen så ophørt? I så fald må der ikke bygges. Vi er faktisk heller ikke interesseret i 5 etagers ejendomme langs Tårnfalkevej. Jeg er har indsat kort med det fredet område.
Lis Andersen | 05-09-2022 13:34:19
Strandvangen 13
2650 Hvidovre
Tårnfalkevej
Ønsker mig et supermarked/indkøbssted, så jeg ikke skal helt til Avedøre, Store Hus, eller Frihedens butikscenter. Det eneste vi har er mega meget motorvejsstøj.
Uno Apold | 05-09-2022 12:59:42
Strandskadevej 9, 9
2650 Hvidovre
Hvor skal SMV virksomhederne være?
Hvor skal SMV virksomhederne være når vi bliver smidt ud af vores område på Strandskadevej? Vil Hvidovre SMV Virksomheder?