Endelig vedtagelse af Lokalplan 150 for Lokalcenter på Hvidovrevej 94-110A og Kløverprisvej 3-3A

Lokalplan |
Skråfoto af området Skråfoto af området

Lokalplanen omfatter ejendommene på Hvidovrevej 94-110A og Kløverprisvej 3-3A.

Lokalplanen giver mulighed for at indrette området som et moderne centerområde med bl.a. publikumsorienterede serviceerhverv som restauranter og cafeer. Desuden giver lokalplanen mulighed for etageboliger langs Hvidovrevej samtidig med bevaring af flere bevaringsværdige enfamiliehuse.

Lokalplan 150 for Lokalcenter på Hvidovrevej 94-110A og Kløverprisvej 3- 3A var i offentlig høring fra den 4. august 2022 til den 1. september 2022. I løbet af høringsperioden har kommunen modtaget fire høringssvar.

Vedtagne ændringer

Der er foretaget følgende ændringer i lokalplanen i forhold til den udgave, der blev fremlagt i offentlig høring:

  • § 5 ”Bebyggelsens omfang og placering” præciseres og omstruktureres, så det bliver tydeligere, hvad der gælder for etagebebyggelse og åben-lav bebyggelse
  • § 7.4, pkt. 6, ændres til: ”tagrender og nedløbsrør skal være i kobberlignende eller zinklignende materiale”
  • i § 7.6, pkt. 10, er der efter ”nordvestlige retning” indsat følgende: ”samt til en mindre ombygning af indgangspartiet”.

Lokalplan 150 kan ses her på siden. Ændringerne er også beskrevet i afsnittet ”Sagsforløb” i lokalplanen.

Retsvirkninger

Efter planlovens § 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold, der er i strid med lokalplanens bestemmelser, med mindre der meddeles dispensation til dette efter planlovens § 19. Eksisterende lovlig anvendelse kan dog fortsætte som hidtil, lige som allerede godkendte og lovlige bebyggelser fortsat er lovlige.

Klagevejledning, Planloven

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet.

Klagen skal indgives inden fire uger efter lokalplanens bekendtgørelse, og det vil sige, at den skal indgives inden den 3. januar 2023.

Du klager via Klageportalen, som du finder på www.naevneneshus.dk, www.borger.dk eller www.virk.dk. Du logger på Klageportalen med NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Hvidovre Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr til Planklagenævnet på 900,- kr. for borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Hvidovre Kommune. Hvis Hvidovre Kommune fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videresendelsen.

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Hvidovre Kommune. Hvidovre Kommune videresender herefter din anmodning til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages.

Se betingelserne for at blive fritaget på www.naevneneshus.dk.

Eventuel domstolsprøvelse

Hvis du vil have afgørelsen behandlet af en domstol, skal søgsmål til prøvelse af afgørelsen være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er medoffentligt bekendtgjort.

Info
Type
Offentliggørelse
calender Klagefrist
3. januar 2023