Forslag til Lokalplan 472 for et natur- og byområde øst for Byvej

Dette nye boligområde er så stort, at det her er meget relevant at stille krav om, at 25 pct. af boligmassen skal være almene boliger, så det bliver et mere blandet boligområde. Det kan evt. være i form af Almen+ boliger og seniorbofællesskaber. Vi mener også at der skal afsættes areal til en daginstitution, selvom der ikke er brug for den med det samme. Det er et stort nyt boligområde hvor det være relevant at opføre en daginstitution.

Det er ikke alt man kan løse i en lokalplan, hvilket må fordre at nogle af disse refleksioner muligvis hører hjemme i en plan for “veje og stier”,“kommune plan” m.v.. Dog medtages de her som en generel refleksion for et større billed: PARKERING: Som udgangspunkt bør der stilles krav om at der er 1,5 parkeringsplads pr. bolig. Dette er normen fra andre planer i omkringliggende kommuner ved nybyggeri. Dette skal være med til at sikre at der er plads til gæster i området, samt beboere med 2 biler. Der bør ikke gives dispensation for at undlade dette. Dette kunne jo fx udlægges som krav til parkeringskælder eller lignende. TRAFIK: Avedøre skole og området omkring denne trænger i den grad til at blive revideret i dens nuværende form i forhold til at parkering samt når forældre afleverer og henter børn. Særligt om morgen er trafikken omkring skolen ikke hensigtsmæssig. Hvis man så får 600 nye boliger i området så bliver dette næppe et mindre problem. Derfor skal lokalplanen sikre at få skabt nogle rammer omkring Avedøre skole som gør at vi ikke ender med personskade eller værre. Desuden siver trafikken ind på bl.a. Toftemosevej, som om morgen (og ved andre arrangementer på skolen) bliver forvandlet til en stor parkeringsplads. Brostykkevej har altid været trafikeret, dog er trafikken ikke jævnt fordelt. Dette betyder at vi har perioder hvor vi oplever mere støj end andre. Særligt morgentrafikken høres meget. Med 600 nye og meget velkommende boliger i området må det forventes at der bliver mere trafik “hele tiden”. Man bør derfor sikre at ikke kun nye beboere får hjælp med støjværn men også de nuværende beboere. Nedsættelse af hastighed er absolut også en mulighed, man skal dog huske på at den her del af Brostykkevej indbyder mere til at køre stærkt end andre dele af brostykkevej som bl.a. er beriget med vejtræer m.v. Desuden skal der indtænkes fortove i begge sider af Brostykkevej. Byvej kommer også til at opleve en stigende belastning, ikke kun fra dette byggeri men også fra det nybyggeri der bliver opført ved filmbyen. Dette bør adresseres i et større billede som tidligere nævnt i forbindelse med en “plan for veje og stier” BYGGEHØJDE, SAMT ARKITEKTONISK SAMMENHÆNG: I resten af nærområdet er 2,5 etage (8,5 meter) vedtaget. Hvilket også bør være normen for dette nye byggeri. Da man må formode at Hvidovre kommune gerne vil have at kommunen skal fremstå som en harmonisk sammenhængende by må det bemærkes at hvis man i midten af alle de omkringlæggende villakvartere/kollonihaver pludselig har højt byggeri så bliver udtrykket og fornemmelsen noget andet. Lokalplanen har også meget vide rammer for byggeriets udformning, der isoleret set er gode, men bør være en rød tråd i denne form for byggeri. Der skal sikres sammenhæng i byggeriet og der bør stilles krav om, at de samme løsninger anvendes for hele byggeriet. Med tre bygherrer om buddet vil disse næppe bidrage til en helhed af sig selv. Det må netop være en lokalplans formål at sikre en arkitektonisk helhed både inden for planen, område og også forenelighed med naboområderne. Endvidere vil det være gavnligt at have en stram opfølgning fra kommunen side således at vi ikke ender i en lokalplan der ikke bliver fulgt, for sidenhen at blive “dispenseret” til ukendelighed.

Vi i ”Grundejerforeningen Storegårds Villaby Avedøre”, som grænser op til det kommende ”Gartnerhaven” er yderst bekymrede over både den manglende fokus på de trafikale forhold samt at intet tyder på at vores eller andres tidligere høringssvar fra marts 2021 er hørt eller imødekommet i Lokalplan 472, hvilket også var opfattelsen på det seneste borgermøde d. 24/11-2022. Derfor gensender vi vores høringssvar fra marts 2021 samt pointerer at med 600 nye boliger – som er en væsentlig forøgelse af boligmassen i området - så øges især trafikken og menneskemængden i området. Vi foreslår at man mindsker boligmængden hvorved belastningen og dermed problemerne mindskes. Vejkrydsene Havnevej-Kettevej og Havnevej-Brostykkevej er i forvejen kaotiske i myldretiderne og vil ved en vedtagelse af Lokalplan 472 blive yderligere belastet. Derudover vil skolekrydset Brostykkevej-Byvej og Brostykkevej-Bredholdtvej blive meget trafikeret og den uregulerede naturlige overgang for gående og cyklende skolebørn farligere. Handlende bilister til Netto, Rema1000 og McDonald’s der vil skyde genvej fra Brostykkevej til Kettevej og omvendt, vil give væsentlig øget trafik via Bredholtvej, Nordlundsvej og parallelvejene til og fra krydset Kettevej-Havnevej. Gennemgående trafik og høj hastighed er i forvejen en udfordring på villavejene i området, der til tider er farlige at færdes på. Der er i lokalplanen dimensioneret med 570 p-pladser til 600 boliger. Det er muligt at det opfylder byggeloven, men er der lavet beregninger og sammenligninger med andre byggerier med samme påtænkte beboersammensætning, som understøtter den valgte dimensionering af p-pladser?? Med besøgende til boligerne og de rekreative naturområder samt beboernes eventuelle bil nr. 2 og/eller firmabiler er vi bekymret for at de tilstødende veje – især Krogholtsvej, Rosmosevej og Kastanienborgvej som støder op til stierne og boligerne, vil blive påført parkeringsgener. Hvad påtænker kommunen at gøre for at undgå at dette bliver tilfældet?? Under det kommende byggeri vil der være gener i form af støj, støv og indsigt i tilstødende haver. På hvilken måde påtænkes det minimeret og afskærmning til beboerne?? De nuværende ejere af markerne og senere entreprenørerne tjener godt på projektet – og kommunen – altså borgerne står med problemerne og den økonomiske byrde bagefter. Sælger m.v. burde deponere et større millionbeløb øremærket til afhjælpning af dette. På vegne af ”Grundejerforeningen Storegårds Villaby Avedøre”. Formand Morten Wind

På vegne af Udviklerteamet bag Gartnerhaven fremsendes hermed høringssvar. Vedhæftet er selve høringssvaret.

Det foreslåede beboelsesområde IIC langs HF. Dahlia, bør ligge længere væk end 7 meter, de kolonihaver der ligger op til marken har i mange år og senest efter den grønne kile blev vedtaget lagt deres haver samt nye huse med udsigt og en forventning om dette område var varigt. Selv om det er private grundejere der ejer grunden er det kommunen der har søgt tilladelse til at ændre lokalplanen, derfor burde kommunen tænke mere på de eksisterende beboere end kun på en ny lokalplan og dets ejere. Da man i lokalplanen foreslår siv eller lignede ind mod HF. Dahlia 2 meters bredde og i max 150cm højde tager denne bevoksning ikke hensyn kolonihave ejernes privatliv, der burde være en høj med krat eller tilsvarende på 160-180cm, så man bedre skærmede haverne. Der burde også være mere end 2 meters bevoksning i lokalplansbevoksningen ind mod boligområder det er normal praksis at have minimum 5 meters fredningsbælte, hvor der er planlagt veje eller stier langs haverne. Der er kolonihaver der er forsøgt solgt, men de er næsten umulige at sælge da projektet har mange år foran sig, er der fra kommunens side tager højde for kompensation til de haver der ligger ud for de nye beboelsesområder. Kunne der fastsættes en max byggeperiode.

Hvidovre, 30. november 2022 Høringssvar fra Natur & Ungdom – Det Spiselige Hvidovre til Lokalplansforslag 472. 1. Overordnede betragtninger Med Fingerplan 2019 ændredes formålet med et område i Den Grønne Kile fra overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse til bymæssige formål med mulighed for byggeri. Størsteparten af det pågældende areal skulle imidlertid permanent overgår fra jordbrugsformål til et grønt område til almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse. Endvidere forudsatte en overførsel, at der sikres grønne forbindelser og stiforbindelser fra areal 3 vestpå i retning af de grønne kiler ved Vestvolden. For så vidt angår selve byggeriet skal det ikke være nogen hemmelighed, at vi hellere havde set at de ubebyggede grønne blev bevaret som sådan. Den overordnede planlægning skulle gerne udstikke retningslinjerne for byudviklingen, ikke omvendt. Hvidovre Kommune har tilkendegivet, at den del af det overførte område, der ikke må bebygges, skal blive til natur med levesteder for planter og dyr. Dette kan i forhold til biodiversitet hæve områdets kvalitet i forhold til dets hidtidige tilstand med landbrugsdrift og mulighed for etablering af idrætsanlæg. Visionerne er udmøntet i det udkast til helhedsplan, som kommunen sendte i høring i november 2022. Dette indeholder nogle gode intentioner, og det vil, hvis det realiseres hensigtsmæssigt, kunne bidrage til at give naturen i Den Grønne Kile et løft. Hvidovre Kommune er del af det vildtvoksende storbyområde, som i løbet af relativt få årtier næsten har opslugt landskabet omkring København. Igennem de senere år har der bredt sig en forståelse af, at byerne må yde deres bidrag til at rette op på den naturmæssige forarmelse, som har fulgt med befolkningsvæksten og industrialiseringen. Dette har vist sig i en politisk interesse for udvikling af bedre bynatur, i en stigende interesse for fagligt funderet naturforvaltning og for ”bæredygtigt byggeri”. Der er også sket en folkelig mobilisering med initiativer som ”giftfri have” og ”Vild med vilje”, samt en stigende interesse for friluftsliv og vild mad. Der er efterhånden solid erfaring for, at god og varieret natur også er godt for mennesker. Adgang til naturoplevelser har terapeutiske effekter, og børn som oplever naturens mangfoldighed og spontanitet bliver sundere og mere selvstændige. Da det nye naturområde skal skabes ”fra bunden” vil det her være muligt at skabe de rette forudsætninger for udvikling af bynær natur i god kvalitet. Dette kan også bruges som inspiration til store og små projekter i Hvidovre Kommune og andre steder. Endnu fremstår projektet kun som overordnede visioner. Hvordan det færdige resultat bliver, afhænger af den detaljerede planlægning og den praktiske udførelse af det fysiske arbejde med gravemaskiner, plantning og såning. Hvis man ikke hele vejen i denne proces har tilstrækkelig forståelse for naturlige processer, naturlige økosystemers funktion og dyre- og plantearters levevis, bliver resultatet bare endnu en bypark uden væsentlig biodiversitet. Processen er ikke slut, når gravemaskinerne er standset og træplantningen er overstået. I de efterfølgende år skal de nye naturområder udvikle sig og vokse fra bar jord til artsrige naturtyper. Dette forudsætter en drift, der understøtter naturlige processer og fastholder kursen i mange år fremover. Driften af bynær natur vil altid være omfattet af kompromiser imellem forskellige hensyn. Her kommer naturen ofte til kort, når forskellige ønsker skal tilgodeses, f.eks. bedre stier, idrætsanlæg eller kultivering til forskellige andre formål. Dertil kommer økonomiske begrænsninger. En lige så stor risiko er, at driften vil blive tilrettelagt efter traditionelle gartnermæssige forestillinger om ”det rigtige udseende”. Det er vigtigt at huske, at naturlige økosystemer ikke skal driftes på samme som viceværter og gartnere er vant til at drifte grønne anlæg. I dette tilfælde er der ikke behov for den ”traditionelle haveæstetik” med ”ordentlige” græsplæner, minimalt ”ukrudt”, lige linjer og ”sund vækst” i beplantningerne. ”Vilde” naturarealer er uforudsigelige og ser rodede ud. Natur tager også tid, når træer skal vokse sig gamle, buske skal udfolde sig og blomster og dyr skal indvandre af sig selv. Der er det vigtigt at forstå, hvornår man kan ”hjælpe lidt til” og hvornår man skal ”træde lidt tilbage”. Samtidig er ”Vild” natur i byen er ikke lig med ”urørt” natur, for der mangler væsentlige dele af de naturlige økosystemer. Naturens vilde græsædere må erstattes af slåning eller andre lejlighedsvise indgreb i bevoksningerne, med mindre det hele skal blive til artsfattige bevoksninger af meget konkurrencestærke dyre- og plantearter, heraf nogle af invasiv karakter. Naturen i byen er heller ikke ”urørt” i den forstand, at der ikke foregår indgreb. Mennesker griber ind hele tiden, somme tider med uheldige virkninger for naturrigdommen. Eksempelvis forekommer udplantning af invasive akvarieplanter eller udsætning af fisk i paddesøer, med uheldige konsekvenser for dyre- og plantelivet. Derfor er det vigtigt, at hensigten med områdets udformning og den naturvenlige drift formidles over for både driftspersonale, beboere og andre, der primært kommer for at bruge naturområderne. Disse betragtninger fører til de følgende forslag: 1. Det overordnede ansvar for naturområdets etablering og udvikling bør ligge hos kommunen i samarbejde med de etablerede grundejerforeninger og frivillige arbejdsgrupper og ikke hos en privat arealudvikler. Der skal stilles midler og materiel til rådighed for disse grupper. Derved sikres tilstrækkelige vidensressourcer og mandskab til at varetage en hensigtsmæssig drift. 2. Forud for detailprojektering af naturområderne udarbejdes en naturkvalitetsplan, der fastsætter målsætninger for de planlagte naturtyper og for de arter og artsgrupper, som realistisk kan indfinde sig i området. 3. Før etablering af naturområderne finder sted, dyrkes arealerne uden næringsstoftilførsel med korn, raps eller andre særligt næringskrævende afgrøder i minimum 3 år for at udpine jorden for næringsstoffer, der ellers vil skabe grobund for uhensigtsmæssig indvandring af næringskrævende og invasive arter som Stor nælde og andre. Afgrøderne høstes og bortfjernes fra arealet, der derefter ligger ubevoksede hen over vinteren og tilsås efterfølgende forår. 4. Efterfølgende udarbejdes en tilplantnings- og plejeplan, der angiver, hvorledes de naturmæssige målsætninger skal søges nået i den efterfølgende driftsfase. 5. De i helhedsplanen skitserede naturområder tilpasses i projekteringsfasen i overensstemmelse med naturkvalitetsplanen. Senere i dette høringssvar fremsættes nogle detaljerede forslag til naturmæssig optimering af de planlagte naturelementer i området, herunder forslag til beplantning med hjemmehørende arter med særlig tilknytning til det østdanske område og arter med særlig betydning for den fremtidige flora og fauna. 6. For at sikre gennemsigtighed i planprocessen bør offentligheden inddrages i planlægningen af naturområdet. Dette bør ikke kun følge de ”sædvanlige” lokalplanprocedurer men bestå af reel inddragelse og medindflydelse. Borgerinddragelsen kan eksempelvis ske i form af en følgegruppe/brugerråd/naturråd, borgerting, workshops og lignende. Der bør samtidig sikres en tilstrækkelig naturfaglig ekspertise, enten på konsulentbasis eller ved inddragelse af borgere og foreninger med relevant viden. 2. Specifikke forhold I forhold til de konkrete planer, som fremgår af kortmaterialet, kan det undre at man vil ændre så fundamentalt på områdets nuværende karakter af fladt, åbent landskab. Dels ved etablering af jordhøje og dels ved en ret omfattende brug af skovplanter. Dette vil resultere i et mere lukket landskab, der ikke har karakter af det slettelandskab, som Hvidovres del af Den Grønne Kile ellers præges af. Vi forstår behovet for at tilpasse arealerne de stigende regnvandsmængder, men også de muligheder, det giver for udvikling af biodiversiteten, såfremt beplantning og vandstandsregulering indrettes herefter. Vi vil foreslå at man tilpasser etableringsplanerne på en række punkter for at få det naturmæssigt bedste resultat. Formålet er dels at etablere gode levevilkår for dyre- og plantearter og dels at tilvejebringe en høj grad af variation i levevilkår og levesteder. En ledetråd i skabelse af god natur er ”de tre V-er”: variation, vand og vildskab. Det sidste skal både forstås som naturens spontanitet og som de biologiske processer, som vi skal understøtte og ikke modarbejde. Jordhøje: Topografisk variation er med til at skabe variation, både i form af tør natur på skråningerne og områder med forskellige vokse- og levevilkår afhængigt af om de vender mod syd, øst, nord eller vest. Den største naturmæssige værdi fås på de sydvendte sider, hvor varmekrævende planter, sommerfugle mv. vil trives forudsat at syd- og vestvendte skråninger friholdes for træplantning og plejes som lav overdrevsnatur. Nord- og østvendte skrænter vil være mere kølige og fugtige, og disse kan etableres med højere andel af buske og træer til gavn for bl.a. padder og fugle. Det bedste resultat opnås, hvis det yderste jordlag ikke er næringsrig muldjord men næringsfattig sandet jord eller blot rå mineraljord. Dette kan ved anvendelse af opgravet jord opnås ved at lægge muldjorden nederst og ler/sandjorden ovenpå denne. En næringsfattig sand- eller mineraljord vil ikke kræve så meget pleje for at sikre etablering af artsrige plantesamfund som en næringsrig muldjord. Varige resultater opnås, hvis mindre arealer med års mellemrum udsættes for en overfladisk jordbearbejdning, der dels sikrer områder med sparsom plantevækst, dels gør det muligt for én- og toårige planter at etablere sig til gavn for de insekter og fugle, der i særlig grad er afhængige af disse plantetyper. Det er endvidere en forudsætning, at man undgår at beså arealerne med aggressive plænegræsformer som Rød svingel. En græsart som Vellugtende gulaks kan med fordel anvendes. Blomsterplanter som Smalbladet timian og Oregano bør også gives plads her. Det er en fordel, hvis jordbunden ind imellem er blottet af hensyn til jordboende insekter. Vådområder: Moser og søer er levested for andre dyr og planter end den tørre del af naturen. Disse spiller sammen med omgivelserne, f.eks. når padder eller guldsmede bevæger sig imellem vandet og det omgivende landskab. Vandkanten er også drikkested for fugle, insekter, padder og pattedyr, for hvem adgang til vand er livsnødvendigt. Hvidovre Kommune rummer et større antal små og store søer og vandhuller. Det er imidlertid de færreste af disse, som er naturmæssigt i god tilstand. Dette afspejles især i en kraftig nedgang i vores paddefauna, der navnlig trues af den udbredte forekomst af udsatte fisk i søerne. I et naturligt landskab ville der være mange regnvandsbetingede vandhuller, hvor dyrelivet bestod af de dyr der selv kunne vandre (f.eks. padder) eller flyve til stedet. Mange af de mindre vandhuller udtørrede i varme somre eller bundfrøs i kolde vintre. Disse forhold er padderne tilpasset, og de trives i isolerede vandhuller og småsøer. Fisk er grådige rovdyr i forhold til paddeyngel og insekter, og nogle (f.eks. karpefisk) oproder bunden og forringer vandkvaliteten. De fleste vandhuller og søer i Hvidovre Kommune er gravet uden forbindelse til vandløb – nogle endda som paddesøer finansieret af Københavns Amt. Det har ikke forhindret, at der er blevet udsat fisk i mange af søerne, enten med lystfiskeri for øje eller ”for sjov”. For at mindske risiko for at fiskeudsætning forringer de nye vandhuller og søer, bør disse anlægges uden indbyrdes forbindelser og ikke dybere, end at de kan tørre ud med års mellemrum. Hvor der er behov for at inddrage / etablere en sø i håndtering af regnvand, skal det sikres at fisk ikke kan svømme videre fra en sø til en anden via overløb. I tilknytning til søerne bør der etableres mindre vådområder til gavn for padder, krybdyr og insekter og med bl.a. spiselige planter. Der bør anlægges flere mindre søer/vandhuller med forskellig vanddybde. Det er en fordel, hvis i hvert fald nogle vandhuller udtørrer med 1-5 års mellemrum. Søerne bør udformes med fladt skrånende bredder. Dette giver en bred overgangszone imellem tørt land og permanent vanddækket område. Denne amfibiske overgangszone har stor betydning for både insekter og diversitet i planteliv. Samtidig har den vådeste del af zonen stor betydning for paddernes æglægning og yngel. Der kan med fordel udlægges større sten og stenbunker fra byggeriet såvel ude i vandet som på bredderne. Dette giver blandt andet skjulesteder for både paddeyngel og nyforvandlede padder. I og omkring vådområderne og søerne kan der med fordel indplantes insektvenlige spiselige planter som Strand-kvan, Alm. Vandmynte, Vandkarse og Brøndkarse. Man bør undgå indplantning af Tagrør og Dunhammer af hensyn til spredningsrisikoen. I selve vandområderne kan man med fordel indplante vandrøllike og andre, ikke-aggressive vandplanter, bl.a. af hensyn til paddernes æglægning. Skovplantninger: Ved plantning af skov bør man holde sig til hjemmehørende arter af løvbærende træer og buske, meget gerne med blomster og bær. Der findes en række arter, som har et rigt tilknyttet insektliv, eller som er foderplante for bestemte insektarter. Der kan nævnes stilkeg (mange tilhørende insektarter), selje-pil (tidlig blomstring af hensyn til bl.a. vilde bier og sommerfugle, samt foderplante for larverne af sommerfuglen Iris), samt vrietorn og tørst (foderplanter for citronsommerfuglens larver). Plantning af bærbærende buske og nødder i skovbryn og langs hegn vil understøtte et rigt fugleliv og give mulighed for plukning af bær. Alm. Røn nævnes af en eller anden grund ikke i plantelisten men er ét af de vigtigste træer i skovbrynet. Gamle sorter af frugttræer podet på frøstammer vil yderligere berige området såvel for dyrelivet som for beboerne. Desuden kan det nævnes, at fuglelivet fremmes af en varieret artssammensætning af buske og træer, især når der med tiden udvikles højde- og aldersvariation. Klyngebeplantninger giver et rigere fugleliv end randbeplantninger og solitærtræer. Varierede træklynger kan også skabe ”frirum” for dyrelivet i tætte kratbevoksninger. Træer i poppel-familien bør derimod helt undgås p.gr. af faren for rodskud, der i løbet af få år vil kunne brede sig over hele arealet. Blomsterplanter: Der bør skabes forudsætning for en varieret insektfauna med bl.a. sommerfugle, svirrefluer og bier. Dette forudsætter en artsrig flora. Da udgangspunktet er et botanisk forarmet landskab uden artsrige overdrev eller andre naturtyper som spredningskilder, bliver det nødvendigt at tilføre noget af denne. Der bør udelukkende vælges vildtvoksende hjemmehørende arter og sorter og købes / indsamles frø af dansk og så vidt muligt lokal oprindelse. Det er vigtigt at sikre en lang blomstringssæson af pollen- og nektarrige planter gennem valg af arter med forskellige blomstringstidspunkter. Desuden skal der være foderplanter for sommerfuglenes larver. Det er også vigtigt at prioritere planter med frøbærende vinterstandere af hensyn til fuglelivet. Ved valg af planter det også vigtigt at fokusere på spiselige én-, to- og flerårige planter, hvoraf flere samtidig er vigtige for dyrelivet. Mulighed for indsamling af spiselige planter er én af de faktorer, der kan fremme offentlighedens interesse for at bruge og bevare arealerne. Af blomstrende planter, der ikke eller kun i begrænset omfang fremgår af høringsforslaget, men som bør indgå bl.a. med godt spredningspotentiale, kan nævnes: • Strand-kvan • Sødskærm • Almindelig syre • Musevikke • Have-malurt • Vild gulerod • Korsknap • Bukkeblad • Vellugtende agermåne • Alm. Røn • Vandmynte • Vandkarse • Brøndkarse • Smalbladet timian • Bredbladet timian • Skovløg Ramsløg og Rødkløver bør helt undgås af hensyn til risikoen for ukontrolleret spredning Små-skala variation og små anlæg: Foruden terrænhældninger, variationer i plantedække, våd-tør og lys-skygge kan der tilføre værdifuld variation i mindre skala. Hist og her kan der med fordel placeres træstykker, sten og andre strukturer, som varmes op af solen og kan bruges som solepladser af varmeelskende insekter. Større træstammer kan med fordel graves lidt ned i jorden for at sikre fugtighed, der igen fremmer svampepopulationen. Grenbunker og dødt ved placeres lysåbent og skygget for at tilgodese forskellige arter nedbrydere blandt insekter og svampe. Fugtigt plantemateriale er desuden skjulested for dyr som salamandre og bænkebidere. Med etablering af søer er der også mulighed for forekomst af snog, der findes andre steder i kommunen. Foruden et fødegrundlag i form af frøer og mus har snogen brug for æglægningssteder i form af bunker af plantemateriale, hvor æggene bliver udruget af gæringsvarmen. Sådanne snogehøje kan etableres ved hjælp af afslået materialer fra høslæt af græsarealer. Snogen har også brug for stenbunker, hvor de kan overvintre under jorden og blive varmet op af solen i det tidlige forår. Som princip bør afslået / afklippet materiale ikke fjernes fra arealerne. Spredningskorridorer: Ved udformning af spredningskorridorer for dyre- og plantelivet skal man huske, at forskellige arter har forskellige krav til levestedet. Hver art skal kunne finde egnede levevilkår i hele korridoren, hvis den skal kunne benytte denne. Korridorer med blandede forhold tilgodeser kun de mest fleksible arter, mens specialisterne møder barrierer. Man opererer med flere typer korridorer, hvoraf særligt tre er relevante her: • Tørre korridorer, som tilgodeser varmeelskende arter som f.eks. sommerfugle. • Våde korridorer, som tilgodeser f.eks. padder. • Skovkorridorer, som tilgodeser arter der fortrinsvis lever og bevæger sig i ly af træer og buske. Princippet gælder også internt i området, hvor det er vigtigt at f.eks. varme sydskrænter forbindes af lysåbne tørre områder, skovbevoksninger af levende hegn og hække, samt sø- og moseområder af fugtige engstrøg og vådområder. Fred og ro, også for fugle og andet dyreliv: Ved planlægning af naturområder og stiforløb bør man lave en zonering, så færdslen kanaliseres i bestemte korridorer, mens andre dele af området er mindre befærdede. Man behøver f.eks. ikke lægge stier langs hele omkredsen af større søer. Tilsvarende kan der være områder uden stiforløb, hvor buske og træer får lov at vokse sig så tætte, at dyrene kan være uforstyrrede. Samtidig skal man huske, at lys i mørket giver tryghed for mennesker men generer mange dyr. Dette gælder blandt andet for mange flagermusarter, men belysning påvirker også nattens insekter. Naturområdet vil med spredte søer og træbevoksninger med tiden blive et attraktivt jagtområde for flagermus. Man bør derfor planlægge så lyspåvirkning af naturarealer, herunder fra stiforløb, minimeres. Dels ved at planlægge stierne, så der kan opnås en balance mellem færdselsmuligheder, tryghedsskabende foranstaltninger og hensynet til naturen. Dels ved valg af armaturer med lavt lysspild og gerne også med ”faunavenligt” lysspektrum. Røde og gule nuancer er mindre generende for dyrelivet end hvide nuancer, og nogle typer armaturer lokker i mindre grad insekter i døden end andre typer. Belyste stier er også et egnet middel til at regulere færdslen uden om de områder, hvor ro for dyrelivet er særligt vigtigt. Dette bør indtænkes, når man planlægger bynær natur. Etableringsfasen: Før etablering bør jorden udpines ved over to – tre år at høste og fjerne næringskrævende afgrøder uden tilførsel af gødning. I begyndelsen vil træ- og buskbevoksninger være små og meget åbne. For at fremme etableringen af et varieret dyreliv bør der fra starten etableres grenbunker og stenbunker, der kan fungere som skjulesteder for mindre dyr. Der bør desuden plantes tornebærende buske, som kan danne tætte, beskyttende krat. Disse ”refugier” spredes rundt omkring på arealet, hvor de kan ligge uforstyrret. Man kan også anlægge risgærder til at skabe læfulde steder indtil levende hegn og trægrupper vokser til. Dette kan i starten gøres med grenafklip fra pleje af de kommunale parker. Efterhånden som bevoksningerne bliver så tætte, at der foretages beskæring og udtynding, vil der lokalt kunne høstes ris til gærder. Dette kan eksempelvis ses anvendt på Skrædderholm og på Sydhavnstippen. Dyre flettede pilehegn er uhensigtsmæssige som andet end dekorative elementer. Ved etablering af træbevoksninger bør det undgås at plante på rad og række, varierende med buske. Det vil i mange år, 20 – 30 år inden den første tynding, give arealerne et kedeligt kulturagtigt ”gartnerpræg”. Plantningen bør ske mere efter tilfældighedens principper. Ligeledes bør det undgås at plante i grupper, som foreslået i høringsudkastet, da de ligeledes vil komme til at fremstå med et kedeligt ”plantagepræg”. I naturen råder tilfældighederne. Bygningsmassen: Biodiversitet standser ikke ved dørtærsklen. En række dyrearter har gjort vores hjem til deres hjem, og de ville ikke være her, hvis ikke det var for vores huse. Eksempelvis gråspurven, som har fulgt mennesket i årtusinder. Det gælder i særlig grad for klippelandskabs-arter som mursejler, bysvale, skimmelflagermus og klippedue (ja også den!). Til dels også allike, hvid vipstjert, husrødstjert, stenpikker, landsvale, tårnfalk, natugle og stær. Selv solsorten finder sig ofte til rette i udhuse eller hvor de ellers finder en bjælke, der kan bære deres reder. Flere andre flagermusarter ligeså. Andre steder i verden bygger man rum til honningbier ind i murene. Gråspurve og andet dyreliv finder man især i ældre huse, fordi disse blev bygget med variation i facade, vægge og tagkonstruktion. Og fordi de er lidt i forfald, og har stået der længe nok til at blive opdaget af fugle og flagermus. Nybyggede huse er klinisk rensede for huller, nicher, udhæng og andre finurligheder, hvor dyrelivet kan finde sig til rette. Vi fyrer ikke for gråspurvene, og vi har glemt alt om gæstfrihed. Men det behøver ikke være sådan. Man kunne eksperimentere med biodiversitetsvenligt byggeri med elementer, som også giver husly til det vilde liv. Dels i en mere varieret konstruktion og dels ved at påmontere – eller indbygge! – redekasser til fugle, flagermus og insekter. Specielt ved at indrette redekasser til fugle er det vigtigt at tage hensyn til opsamling af fuglenes afføring. Bygningerne bør i videst muligt omfang etableres med grønne tage og især med tage af en konstriktion, der kan bære vækstlag af en vis tykkelse. De populære sedumtage har et meget tyndt jordlag, der er meget udsat for udtørring og som ikke har den store effekt i forhold til biodiversitet og opsugning af regnvand. Tage med et tykkere jordlag kan beplantes med mere insektgavnlige planter som smalbladet timian, vild oregano og andre nektargivende arter og med svagtvoksende græsarter som Vellugtende gulaks. Overskydende regnvand fra tage og befæstede arealer kan ledes gennem lokale mini-vådområder og ”rendestene” med planter som Vandmynte, Strandkvan, Brøndkarse og andre spiselige planter. Med venlig hilsen Natur & Ungdom – Det Spiselige Hvidovre v/ Søren Espersen Stenstykkevej 34 2650 Hvidovre. Mobil: 27 35 71 12; Mail: sorenespersen25@gmail.com

Personligt var jeg helst fri for at der overhovedet skal bygges på området - jeg holder af det stille og fredelige område med landligt præg og højt til himlen. Men som jeg forstår det, er der vel ingen tvivl om, at lokalplanen bliver vedtaget. Ud fra den betragtning er der særligt to forhold, som optager mig: biodiversitet og trafikstøj: Om biodiversitet: Jeg er med på, at der er rigtig mange gode tanker i det nye naturområde, og på langt sigt burde det kunne gavne biodiversiteten. Det ændrer dog ikke ved, at der vil flytte 600 nye husstande ind i området, som alle vil bidrage til menneskets belastning på naturen, så jeg kan være i tvivl om den samlede effekt af lokalplanen vil være positiv eller negativ for naturen. På kort sigt tænker jeg, at flere års byggeplads vil skade biodiversiteten - og jeg håber, at der vil blive gjort tiltag til at sikre, at fredede dyr som fx pindsvin eller flagermus ikke kommer til skade i processen - jeg tænker, at særligt området med nedlagte drivhuse langs Nordlundsstien idag fungerer som fint insekthotel og fredeligt levested for en del dyr, som kommer i fare ved nedrivning. Jeg opfordrer til at sende en biolog el. lign. ud til området for at se på om man kan gøre noget for redde nogen dyr inden man går i gang med store maskiner. Om trafikstøj: Hvidovre er i forvejen meget plaget af trafikstøj, og det bekymrer mig, at der nu vil komme mange hundrede flere biler til området. Det kan virke lidt selvmodsigende, at kommunen på samme tid arbejder aktivt for overdækning af motorveje (og tusind tak for det!) - og samtidig selv trækker endnu flere biler til området med en lokalplan som denne. Jeg opfordrer derfor kraftigt til, at nedbringelse af trafikstøj bliver tænkt ind i lokalplanen - ikke bare for beboerne inde i det nye boligområde, men også for alle os der bor i nærheden. Jeg anbefaler nedsættelse af fartgrænsen på alle de større veje omkring/i nærheden af det nye boligområde, dvs Byvej, Kettevej, Avedøre Havnevej og Brostykkevej - og tiltag som forhindrer at beboerne fra det nye boligområde benytter de små villaveje på vej ned mod Netto, MacDonalds og Holbæk-motorvejen.

I forbindelse med forslaget til lokalplan 472 må man stille sig det overordnede spørgsmål om formålet for Hvidovres borgere. Hvidovre er en attraktiv nabokommune til København karakteriseret af lav bebyggelse og relativt mange åbne og grønne områder. Kommunen er samtidig karakteriseret af høj kommuneskat og relativt lavt beskatningsgrundlag. Hovedstaden mangler boliger og behovet vil stige, men man må stille sig det overordnede spørgsmål, om Hvidovre aktivt skal påtage sig en byrde i den forbindelse. Alt andet lige bliver Hvidovre et mindre attraktivt sted, hvis man øger urbaniseringen af kommunen. Kommunen har i antal indbyggere en ideel størrelse, og flere indbyggere vil kun i særlige tilfælde, hvor det kan øge diversitet, sammenhængskraft og gennemsnitligt beskatningsgrundlag, være en fordel for kommunens nuværende indbyggere. Det er naturligvis ønskeligt at udvikling sker kontrolleret, og derfor må både en kommuneplan og en lokalplan hilses velkommen. Der er dog en række bemærkninger, som der er håb om ikke forsvinder i et politisk ønske om at gøre Hvidovre stor, og et ønske om at lade et stykke landzone skifte karakter betalt med konvertering af landzone til byzone. 1. Bebyggelsesgrad og bygningshøjde Der opereres i lokalplanen med høje bebyggelsesgrader. Som det kom frem på borgermødet er hensigten alene, at gøre det økonomisk attraktivt for nuværende ejere og kommende udviklere. Åbenbart er man bange for, at en lavere bebyggelsesgrad og en begrænsning af højden til maksimalt 2 ½ etage, så den maksimalt blev i niveau med det nuværende tilstødende byggeri (Avedøre skole og en del af Avedørelejren) og tilsvarende lavere for de øvrige byggefelter, vil føre til, at indholdet i planen ikke gennemføres. Hvis man reducerer bebyggelsesgraden kan der ske tre ting: 1) Den økonomiske gevinst for nuværende lodsejere og kommende udviklere ved konverteringen fra landzone til byzone bliver mindre, og det kan ingen øvrige i udgangspunktet være utilfredse med. 2) De kommende boliger bliver dyrere, uanset om det drejer sig om ejer- eller lejeboliger. Da det drejer sig om nye boliger, og ikke konvertering af nuværende boliger for Hvidovreborgere, kan det kun være en fordel, hvis effekten er, at indflytterne har en høj indtægt for at kunne betale, og dermed bidrager mere til kommunens økonomi end den nuværende gennemsnitsborger. Dette er kun positivt, fordi Hvidovre i dag ikke ligefrem har en høj gennemsnitsindtægt, og disse nye borgere vil bidrage til en økonomisk diversitet. 3) Skulle konsekvensen være, at jordejere og udviklere ikke synes tiden er inde til at gennemføre projektet, står vi tilbage med et stykke kulturlandskab med betydelig værdi i hovedstadssammenhæng. Nok de marker, der ligger tættest på Københavns Rådhusplads. Det er et stykke natur, der godt nok er kultiveret og præget af lav biodiversitet, men samtidigt et åbent landskab til stor glæde for de omkringliggende beboere. 2. Arkitektonisk sammenhæng Lokalplanen giver en række muligheder for byggeriets udformning, der hver for sig kunne være gode, hvis de blev gennemgående for hele byggeriet. Problemet er, at lokalplanen ikke sikrer sammenhæng i byggeriet, da der er for mange valgmuligheder, når der ikke er krav om, at de samme løsninger anvendes for hele byggeriet. Med muligvis tre bygherrer vil disse næppe bidrage til en helhed af sig selv. Det må netop være en lokalplans formål at sikre en arkitektonisk helhed både inden for planen område, og også forenelighed med naboområderne. Det må derfor være nødvendigt at gøre lokalplanen strammere, så der sikres en arkitektonisk helhed og sammenhæng. 3. Naturområdet Naturområdet fremtræder i udpræget grad som tilhørende boligerne, selv om der er offentlig adgang, og det skyldes ikke, at de er en del af samme lokalplan. Det bliver ikke bedre af, at der ikke er stillet eller ikke kan stilles krav til vedligeholdelse og landskabspleje, og Hvidovre Kommune allerede har tanker om at overtage denne forpligtelse uanset om det sker ved at købe naturområdet for 1 kr. eller på anden måde. Der kommer altså forventeligvis enten en ikke ubetydelig udgift for kommunen, eller området kommer til at vokse vildt på egne præmisser, som det sker for områderne vest for Byvej, hvor kommunen så vidt vides har ejerskabet og ansvaret. Grænsen mellem boligområdet og naturområdet er flot udvisket, mens grænsen til områderne udenfor er stærk. Byggeriet danner en mur ud mod Brostykkevej og Byvej, og dette er specielt problematisk, da naturområdet særligt ud mod Byvej delvist bliver lukket inde bag byggeri i område I og den nordlige del af område II A. I de områder, hvis der overhovedet skal bygges, må byggeriet gøre endnu lavere, så det i mindre grad kommer til at opleves som en mur naturområdet gemmes bag. Desuden skal der åbnes stiadgang direkte fra Filmbyens udmunding, så beboere fra Avedørelejren ikke skal gå rundt om byggeriet for at komme til naturområdets sydligste del. 4. Trafikforhold Det er fint, at der er lavet en rapport om den forventede trafikbelastning og faren for overbelastning af vejnettet, og om støjforholdene. Det må entydigt siges, at en reduktion af den tilladte hastighed på den berørte del af Byvej og Brostykkevej til 30 km/t er en god ide for at reducere støjen, når trafikbelastningen stiger kraftigt. Det bør ske hele vejen på begge strækninger, så der ikke bliver støj fra acceleration. Desværre reducerer lavere hastighed trafikafviklingskapaciteten, og samtidigt afventer vi effekten af færdiggørelsen af nybyggeriet for enden af Filmbyen, der væsentlig vil øge mængden af trafik, der skal ud på Byvej. En vejplan bør vedtages sammen med lokalplanen, og ud over de specielle forhold ved Avedøre Skole indbefatte en udvidelse i bredden af de involverede vejstrækninger, så der bliver separation af trafikken i de modsatgående retninger med et bredt midterområde, der dels kan give plads til venstresvingsfelter, og dels kan danne heller for den bløde trafik. Det må også være et krav, at der kommer fortov i begge sider af begge veje på hele de berørte strækninger. 5. Parkering Der opereres med 1 parkeringsplads pr. bolig med mulighed for dispensation for boliger uden behov for bil eller besøg. Det virker meget lidt, når der ved andre byggerier i andre kommuner opereres med krav om 1,5 plads pr. bolig svarende til en moderne familie. Hvis det totale antal af pladser fastholdes, samtidig med at bebyggelsesgraden sænkes løses problemet nok på den måde. 6. Opsummering Ud fra overstående beskrivelser og analyser bør lokalplansforlag 472 ændres på følgende områder: • Bebyggelsesgraden sænkes • Der må højst bygges i 2 ½ etage, så det nye byggeri svarer til den højeste del af omgivelserne. De øvrige byggefelter reduceres tilsvarende • Opstramning af krav til arkitektonisk helhed og sammenhæng med omgivelserne • Naturområdets nordlige og sydlige del gemmes i mindre grad bag byggeri mellem Byvej og naturområdet ved at byggeriet her fjernes fra planen eller reduceres i højden • Der laves sti direkte fra Filmbyen til naturområdets sydligste del, så man ikke skal gå uden om bebyggelsen • Der laves en vejplan med udvidelse af Brostykkevej og Byvej i bredden, trafikseparering, fortove og hastighedsbegrænsning til 30 km/t. Desuden plan for Avedøre Skole • Antallet af parkeringspladser pr. bolig opjusteres

Vi bor på Byvej 83 (lige ved siden af delområde I) og vil derfor blive berørt af lokalplan 472. Vi er derfor meget bekymret for følgende: 1) Vores have har 3 sider, hvor af den ene side er ud til Byvej, og de 2 andre sider p.t er ud til markerne. Jf. lokalplanens bilag 6 vil der blive anlagt ege/poppel-blandskov på de 2 sider, hvor der er marker nu. Vi er virkelig bekymrede for hvor tæt disse træer bliver plantet på vores grund/skel, da disse træer jo er store og høje, og derfor helt sikkert kommer til at skygge i vores have. Det vil sige at halvdelen af vores have vil stå i skygge året rundt. Vi har købt netop dette hus på grund af den store lyse have, som vi virkelig nyder. Hvis der kommer en skov med store høje træer lige op ad vores hæk, vil de tage al lyset og vores have vil ligge i skygge året rundt. Det vil også medføre at mange af vores planter ikke vil kunne overleve pga. manglende lys. Det giver ikke mening, at et nyt naturområde skal være på bekostning af privates havers beplantninger. Vi insisterer derfor på, at I genovervejer beplantningen, som omringer vores have. I stedet for ege/poppeltræer kan der plantes bærbuske eller andre former for lave buske, som ikke er højere end vores hæk, og dermed heller ikke laver skygger i vores have. 2) Jf. bilag 2 vil der øst for vores hus (3,5 m fra skel) komme en bebyggelse. Og jf. § 5.2 må der bygges op til 2 etager med en max højde på 8,5 m. Ved Hf Dahlia bygges der 7 m fra skel, så hvorfor bygges der så tættere på her? Vi insisterer på at denne bygning max bliver i 1 etage og hvis muligt længere væk fra skel, så privatlivet i vores forhave, kan blive bevaret. Der er nemlig anlagt en lille terrasse der. 3) Mht. indkørslen til delområde I ser det ud til (jf. bilag 2) at vi skal dele samme indkørsel med de 115 nye beboere/biler. Da vores hus er det første hus man kommer til, når man drejer ind, er vi meget bekymret for hvordan vi skal komme ud om morgenen, når alle 115 biler skal på arbejde. Er det muligt at anlægge indkørslen et andet sted? Lige overfor indkørslen til delområde I ligger indkørslen til Avedøre stadion og Bridgeklubben. Trafikken heromkring er allerede meget trafikeret om eftermiddagen, og er et knudepunkt for Hvidovres/Avedøres unge fodboldspillere, som kommer i bil eller på cykel og ældre bridgespillere, som kommer i bil. Når 115 nye biler/beboere kommer hjem samtidig med, at unge fodboldspillere skal til fodbold og ældre mennesker skal samles i klubben, er der udsigt til trafikprop hver eftermiddag. Er der overvejet lysregulering eller andet som kan afhjælpe dette? 4) Hvordan vil parkeringspladserne blive anlagt i delområde I? Som en stor parkeringsplads eller 1 ud for hver bebyggelse? Vi håber at de ikke bliver anlagt lige op til vores grund. Parkeringspladserne bør etableres på egen grund inden ibrugtagelse af bebyggelserne. 5) I forbindelse med byggeriet vil der være en del støjgener. Er det muligt at skærme for denne støj for os som bor der allerede? 6) Idet der er stor mangel på boliger, som er til at betale, bør kommunen foreskrive, at en del af boligerne bliver betalbare for mindrebemidlede. Vh. Trang Lam

Vi er beboer i Hf. Dahlia i sommerhalvåret, vi elsker at være der, elsker at komme væk om sommeren fra byen hvor vi bor om vinteren (koloniprincip). Vi har nogle bekymringer ift indsigten i vores haven, set ift privatlivets fred. Vi har også bekymringer ift at vores kolonihave vil komme til at lægge op ad en kommende husgavl, som vi vel og mærke er klar over er/ formegentlig skal være rækkehuse, og altså i 1 etage, som så går på hvad det kan tage af lysindfald? Ved en anden prioritering, kunne man med lethed trække belægningen at alt byggeri, med hensyns tagen til alle. Vi kan også læse af lokalplanforslaget at der skal være 2 indkørsler fra Brostykkevej, det er ikke til at gennemskue om begge er permanente, men ved indkørsel fra Brostykkevej og højre om, vil forlygterne fra biler genere beboerne i haverne, og især os, som lægger i 2. Række. I byggeperioden vil det være fuldstændig umulig at imødegå kaos af larm, har man indtænkt støjværn til Dahlia? Det er også læst at der skal opføres 1 parkeringsplads pr. Bolig, det er jo langt fra nok, i dag har mange jo 2 biler, måske en privat og en arbejdsbil, eller måske bare 2 almene biler, så bliver det kaos med parkering. HF dahlia er i forvejen presset på parkering, og med tanke på at det grønne område skal være offentligt tilgængeligt, må man også imødese en øget mængde trafik og behov for parkering i området. Når forslaget vedtages, for det er desværre undgåligt, vil det gøre det nærmest umuligt at sælge huset, og specielt i en byggeperiode som må antages at skulle foregå over flere år. Netop derfor er det vigtigt at værne om privatlivet mellem beboere og kolonihaverne - dette med respekt for hinanden. Og derfor bør man genoverveje afstand mellem kolonihaverne og boligbyggeriet.

H/F Dahlias hørringssvar til Lokalplan 472 I forbindelse med byggeriet op imod H/F Dahlia, ser det ud til at en del vores dejlige udsigt bliver forvandlet fra skønne marker til parkeringsplads, rækkehuse og indsyn i vores haver. For at komme dette i forkøbet vil vi gerne foreslå en ændring af afstandene til vores forening, samt en afvandningskile, langs med foreningen. Hvis der bliver lavet en afvandningskile (nedsivningsbed) langs vores forening, med en vold ind imod nybyggeriet, vil det gøre at lys fra biler ikke genere inde i haverne, samt gøre det mere besværligt at begå indbrud om vinteren, når vores huse står ubeboet hen. Vi ønsker også at de bygninger der kommer mod haveforeningen max bliver i 1 etage gerne med flade tage, så privatlivet i haverne, kan blive bevaret. Der er i lokalplanen side 19 et kort over klimatilpasning, der fint viser vores erfaring med de regnvandsproblemer, vi har haft når der har været skybrud. Hvis denne afvandningskile sættes sammen med nedsivningsåen, vil det kunne afhjælpe de oversvømmelser som vi mange gange har haft på markerne og i vores haveforening.   Kan den bygning der står parallelt med HF Dahlia, blive drejet så indkig mindskes? I forbindelse med byggeriet vil der være en del støjgener, vil I få entreprenøren til at skærme HF Dahlia for denne støj? Der er en uoverensstemmelse mellem bilag 5 og bilag 10 i Lokalplan 472, der er optegnet forskellige fordelingsveje langs Brostykkevej, hvilken er rigtig? Hvem står for at lave det rekreative område, hvilken rækkefølge bliver det lavet i. Med en lille frygt for at nogen løber tør for penge, inden den rekreative del bliver færdiggjort, vil vi høre hvem der står for finansieringen og opbygningen. Håber I lytter til naboerne, så vi kan få det bedste ud af en dårlig oplevelse omkring affredning af disse skønne marker. På H/F Dahlias vegne Thomas Møller Formand i H/F Dahlia

Jeg fremsender hermed mit høringssvar til lokalplan 472 Min generelle anbefaling er, at byggehøjden i hele lokalplanens område maksimeres til 8,5 m og maksimalt 40 i bebyggelsesprocent Ved at placere daginstitutionen i området vil meget transport ud- og ind af bebyggelsen kunne undgås, hvorfor jeg anbefaler at dette påbydes i lokalplanen i stedet for blot muliggøres. Hvis der er behov for en institution. Den bevarelsesværdige bygning (Brostykkevej 190) bør bevares og anvendes som f.eks. beboerhus for bebyggelsen. At tillade nedrivning vil tilskynde fremtidige bygherrer til at misligholde bevaringsværdige bygninger i forventning om, at nedrivning tillades. Den skitserede mulighed for etablering af ekstra parkeringspladser (p. 22) vest for Byvej – altså mod Vestvolden – bør ikke tillades, da det modvirker både det grønne islæt og idéen med et åbent naturområde mod Vestvolden. Jeg vil foreslå, at det nødvendige antal parkeringspladser etableres som parkeringskældre under bebyggelserne og at dette bliver et krav til bygherren, fremfor blot en mulighed. Denne fremgangsmåde vil endvidere frigive arealet til grønne og rekreative områder i stedet for uinspirerende parkeringspladser i terræn. Evt. parkeringspladser til gæster bør etableres øst for Byvej. Da lokalplanen foreskriver tilslutning til fjernvarme, bør brændeovne og varmepumper ikke tillades. Idéen med støjhegn (p. 20) mener jeg, bør revideres. Støjhegn vil lukke lokalplanens område inde ”bag en mur” og stå i stor kontrast til det åbne landskab, som søges fremmet i lokalplanen. Er støjbelastningen for stor, vil jeg anbefale, at bygningerne rykkes længere tilbage fra støjkilderne (vejene). §3 Anvendelse. Under beskrivelsen ”Fællesskaber med åben bebyggelse” er der iIngen beskrivelse af boligtyper. Er der tale om ejer, leje eller andel? Kommunalbestyrelsen bør foreskrive, at en del af boligerne bliver betalbare for mindrebemidlede. §6 bør omskrives, så bebyggelserne er lavet i røde eller gule sten, så de matcher de omkringliggende bebyggelser inkl. Avedøre Skole og bygningerne i Avedørelejren. §9.17 Alle parkeringspladser bør etableres på egen grund inden ibrugtagelse. Sentensen om andre parkeringsmuligheder på et andet areal inden for en afstand på 100 m bør slettes. Der bør endvidere stilles krav til etablering af ladestandere til el- og plugin-hybridbiler på 10 % af parkeringspladserne, dvs. 56 ladeudtag bør kræves. Parkeringspladser bør ikke tillades overdækket, men i stedet lavet som parkeringskældre. Solcelleanlæg kan i stedet placeres på taget af boligbebyggelserne. §9.20 Hvor vil kommunen anvise at de tungere køretøjer og/eller trailere parkeres? Sker det på f.eks. Byvej vil det blokere indtrykket af den åbne bebyggelse, som lokalplanen foreskriver. §11.1 Paraboler bør forbydes helt. Der er adgang til et højhastighedsfibernet, hvilket burde gøre paraboler af enhver størrelse unødvendige. Bilag 7: Frugttræer og -buske bør tillades på ikke forurenet jord.

Observationer til runde to. Det positive. Jeg kan se at minimale dele af tidligere forslag er medtaget som muligheder, dog ikke som krav. Det kan nå at blive ændret endnu, regner jeg med. Generelle observationer. Der var et indlæg under runde et som påpegede udfordringen ved at forsøge at bygge alle tilgængelige naturtyper ind på den ret sparsomme plads der er. Det lader til ikke at have vundet genhør. Hvis man har set området i virkeligheden så virke det ikke realistisk at forsøge sig med så mange forskellige underområder af natur. Men giv det nogle årtier så må vi se hvilken naturtype der følte sig mest hjemme. Det er en meget omfattende liste over plantearter der skal plantes. Og alligevel er der kun afsat 10% til en enkelt art nåletræ. Det vil sige at området kommer til at bestå af nøgne træer halvdelen af året. I stede kunne man jo pakke området ind i gran og fyr og derved skabe læ og ly for vind og dyr. Samt have noget pænt hele året. Husene med mere: Der bør ikke bygges i tre etager( stue, første, anden). Det er for højt til dette område. To etager med skrå tage bør være det maksimale. Det skal være et krav at alle tage skal være med en eller flere forskellige former for solceller. Enten ren pv eller hybrid, samt grønt, til at opsamle og forsinke regnvand. Der står ikke noget i planen om krav til materialer, grønne tage, vandopsamling-, gen- og forbrug. Ej heller om krav til energi produktion. Området har sikkert muligheden for at blive om ikke selvforsynende, så måske endda et plus energi område. Men ikke hvis der gøres som altid. Der kan med fordel ses på følgende løsninger når planen gentænkes og en smule fantasi og åbne øjne tilsættes. Ellleville/Poshtel projekterne. Genbrugs materialer / skibscontainer. Nye "gamle" materialer som hamp. Vandgenbrug via Hydraloop/Flow Loop/Orbital Systems. Vindmølle "træer" og "buske" fra New World Wind. Ren luft fra Green City Solutions. Teknisk by udstyr, bænke og affaldsspande fra Include. Omdannelse af madaffald til gas lokalt i stedet for at køre det til et anlæg. Stier og veje af Pavegen eller Solar Roadways Pælefundamenter og ikke udgravninger. Gade-og stibelysning med elbil oplader. Samme belysning kan være selvforsynende med strøm så nettilslutning ikke er nødvendig. Kort sagt. Alle løsninger her er hyldevare. Det er blot viljen der mangler. Enkelte af de ovennævnte løsninger formidles af undertegnede, skal nævnes for god ordens skyld. Trafik: Synes ikke at de trafikale udfordringer og hvordan primært Brostykkevej skal omdannes for at klare mængden samt om der kommer flere busser oftere er behandlet meget.

Planerne om et kommende naturområde ved Byvej virker gennemtænkte, med gode tiltag til udvikling af artsrige naturtyper. Der mangler dog sikkerhed for en kompetent realisering, da der hverken stilles krav om en anlægs- og plejeplan eller konkretiseres, hvem der i fremtiden har ansvaret for drift og naturpleje af ubebyggede arealer. Desuden mangler konkrete vilkår til udformning af søer mv. der er omfattet af bonusvirkningen i forhold til landzonetilladelser. Endelig kan der være en konflikt i forhold til EU-beskyttede dyrearter, navnlig flagermus, der raster i bygninger. Det angives godt nok, at lokalplanen ikke tillader nedrivning af bevaringsværdige bygninger, men evt. andre huse, der skal nedrives, vil være omfattet af det samme forbud mod at beskadige arternes yngle- og rasteområder. Manglende stillingtagen til dette i forbindelse med planlægning, der forudsætter sådan nedrivning kan være en væsentlig retlig mangel, der i sidste ende kan gøre lokalplanen ugyldig. I det vedhæftede høringssvar uddybes bemærkningerne, og der fremsættes en række anbefalinger til konkret udformning af biodiversitetsfremmende tiltag.