§ 25-tilladelse til Aflandshage Vindmøllepark

Miljøvurdering, Miljøgodkendelser, VVM og natur |

Energistyrelsen og Hvidovre Kommune har med tilladelserne givet HOFOR Vind A/S ret til at opføre elproduktionsanlægget Aflandshage Vindmøllepark.

Hvidovre Kommune har truffet afgørelse om § 25 tilladelse til Aflandshage Vindmøllepark - landdelen. Tilladelsen kan læses her:

Hvidovre Kommunes §25 tilladelse (pdf)

Opfølgning på offentlig høring af miljøkonsekvensrapport

Energistyrelsen og Hvidovre Kommune gennemførte både i perioden den 9. November 2021 – 20. februar 2022 og i perioden den 12. Juli 2022 – 6. september 2022 offentlige høringer af miljøkonsekvensrapporten med tilhørende bilag, tre supplerende faglige rapporter for Aflandshage Vindmøllepark samt udkast til myndighedernes afgørelser.

Energistyrelsen og Hvidovre Kommune har fremlagt høringsnotater, der indeholder resultaterne af de to offentlige høringer, herunder bemærkninger til de indkomne høringssvar, samt angivelse af hvordan høringssvarene er indgået i myndighedernes afgørelser. Miljøkonsekvensrapport og høringsnotat kan findes her:

Etablerede havvindmølleparker i Danmark | Energistyrelsen (nyt vindue)

Der kan klages over kommunens afgørelse

Der kan klages over Hvidovre Kommunes afgørelse om §25 tilladelse til Aflandshage Vindmøllepark. En eventuel klage skal indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800, Miljø- og Fødevareklagenævnet (naevneneshus.dk) eller pr. e-mail til mfkn@naevneneshus.dk.

Klagen skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Klage over tilladelsen har ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer anderledes.

Info
Type
Offentliggørelse
calender Klagefrist
9. december 2022