Miljøvurdering af udkast til Ressource- og Affaldsplan 2022-2033 i offentlig høring

Miljøvurdering, Miljøgodkendelser, VVM og natur |

Affaldsplanen beskriver, hvordan Hvidovre Kommune vil arbejde med affald de kommende år. Den sætter rammerne og ambitionerne for håndteringen af affald i Hvidovre. Det handler både om at forebygge affald, at genanvende mere og bedre og om generelt at være en ren og bæredygtig kommune.

I perioden den 1. marts 2022 til den 26. april 2022 havde Hvidovre Kommune udkast til Ressource- og Affaldsplan 2022-2033 i offentlig høring.

Miljøvurdering

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. I forbindelse med udarbejdelsen af affaldsplanen blev der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning. På baggrund af den gennemførte miljøscreening er det vurderet, at der skal gennemføres en miljøvurdering af Hvidovre Kommunes Ressource- og Affaldsplan 2022-2033.

Offentlig høring

Miljøvurdering af Ressource- og Affaldsplan er i offentlig høring i perioden fra den 16. december 2022 til den 10. februar 2023. Enhver har ret til at se og kommentere forslaget.

Du bedes sende dine høringssvar gennem kommunens høringsportal her på siden.

Info
Type
Høring
Høringsperiode
16. december 2022 til 10. februar 2023
calender Frist for høringssvar
10. februar 2023