I det nuværende affaldsregulativ, der senest er opdateret i 2022, er der beklageligvis optrykt en fejl ift. reglerne for anbringelse af haveaffaldsbeholdere. Denne fejl ønsker Center for Trafik og Ejendomme nu at rette op på ved at revidere affaldsregulativet. Konkret betyder det, at ændringen skal sendes i offentlig høring på kommunens hjemmeside i december måned, med henblik på at rette følgende:
I regulativet for husholdningsaffald ønsker Hvidovre Kommune at tilføje under §20.6 omkring anbringelse af beholdere, at haveaffaldsbeholdere skal stilles ud til skel inden kl. 6.00 på afhentningsdagen.
Ligeledes nævnes det i bilag 2, omkring adgangsveje til og placering af affaldsbeholdere, at haveaffaldsbeholdere samt sække og løst haveaffald altid skal stilles ud til skel.
Reglen om at haveaffaldsbeholdere skal stilles ud til skel på afhentningsdagen har tidligere været indskrevet i regulativet for husholdningsaffald, men blev ved en fejl slettet ifm. seneste opdatering i 2022. Der er således ikke tale om serviceforringelser, men blot en tilbagevenden til den sædvanlige praksis.
Forslag til regulativ for husholdningsaffald er fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 5. december 2023 til den 4. januar 2024. Enhver har ret til at se og kommentere forslaget.
Kommentarer, ændringsforslag, eller indsigelser til regulativerne skal senest den 4. januar 2024 angives på Hvidovre Kommunes digitale høringsportal.
Dit høringssvar
Oplysninger om dig