Forslag til Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2021 om energianlæg ved rideskolen på Avedøre Slettevej

Kommuneplan |

Baggrund og formål med tillægget til kommuneplanen

Som forudsætning for Lokalplan 475 for energianlæg ved rideskolen på Avedøre Slettevej er der udarbejdet et forslag til Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2021.

Gennem forslag til Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2021 udvides anvendelsen af rammeområde 4F8 til også at omfatte tekniske anlæg, herunder energiforsyningsanlæg for områdets lokale varmeforsyning. Kommuneplanrammen fastholder den øvrige anvendelse og maksimale bebyggelsesprocent, antal etager og bygningshøjde.

Lokalplanen giver mulighed for at etablere et solcelleanlæg langs Avedøre Slettevej på støjvolden mod motorvejen. Solcellernes samlede areal må maksimalt udgøre 4.000 m². Lokalplanen giver desuden mulighed for at opføre et teknikhus, varmepumpeanlæg, skorsten og tank til flydende brændstof vest for nyttehaverne. Det bebyggede areal til produktionsanlægget må maksimalt udgøre 150 m².

Offentlig høring

Forslag til Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2021 vil være i offentlig høring i fire uger i perioden fra den 2. juni til den 30. juni 2023.

Vi vil gerne høre, hvad du mener om planforslaget. Der er derfor mulighed for at komme med bemærkninger, ændringsforslag, indsigelser mv. til planforslaget. Disse bemærkninger vil indgå i kommunalbestyrelsens endelige behandling af forslaget. Du kan sende dine bemærkninger her på siden.

Du kan også sende dine bemærkninger pr. brev til:

Hvidovre Kommune, Center for Plan og Miljø
Høvedstensvej 45
2650 Hvidovre.

Bemærkningerne skal være kommunen i hænde senest den 30. juni 2023.

Midlertidige retsvirkninger

Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.

Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

Miljøvurdering

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. I forbindelse med udarbejdelsen af tillægget til kommuneplanen er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Kommunen har efter miljøvurderingslovens § 10 vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jævnfør § 8, stk. 1 og 2.

Kommuneplantillæg nr. 4 udvider anvendelsesmulighederne for rammeområde 4F8 til også at omfatte tekniske anlæg, energiforsyningsanlæg for områdets lokale energiforsyning. Planrammens ændring er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 3a om industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand.

Kommunen vurderer, at der er tale om en mindre ændring i den gældende kommuneplanramme.

På baggrund af screeningen vurderer kommunen, at kommuneplantillæggets gennemførelse ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet i lovens forstand. Derfor er der ikke udarbejdet en fuld miljøvurdering i overensstemmelse med § 10 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018).

Info
Type
Høring
Høringsperiode
2. juni 2023 til 30. juni 2023
calender Frist for høringssvar
30. juni 2023