Offentlig høring af udkast til Hvidovre Kommunes planstrategi – Hvidovrestrategien

S.7 F.Ns Verdensmål nr.7 klima. Nybyggeri er en stor co2 udleder. Derfor bør nedrivning af eksisterende bygninger undgås. I stedet skal der vedligeholdes, renoveres og ombygges til nye funktioner. Det byggeri som udleder mindst co2, er det som ikke bliver bygget. s.13 Lighed i sundhed Sundhed handler om meget mere end fravær af fysisk sygdom. Socialt udsatte lever markant kortere end resten af befolkningen. S.14,15 og 16: Fællesskaber Vi bør fremme nedefra og op aktiviteter og fællesskaber, så der ikke i f.eks. musik og sport udelukkende opprioriteres event kultur, men at aktiviteter hvor man aktivt deltager fremmes. Vi skal ikke prioritere store publikumstal, på bekostning af mindre foreninger og små sportsgrene. Der er allerede i byplanlægningen ting som er med til at fortrænge små og mellemstore virksomheder ud af kommunen, ved at gøre erhvervsområder til boligområder. Som eksempel kan nævnes Strandskade kvarteret og Arnold Nielsens Boulevard. Vi risikerer at der ikke længere er plads til vores lokale gartnere, tømrere, VVS'er og elektrikere. Det er ikke klimavenligt hvis de skal køre mange km. for at servicere borgere i Hvidovre. S. 18 Byens udvikling Der bør der være en hastigheds-begrænsning på 40km. i timen i hele Hvidovre, med få undtagelser. Det vil være den hurtigste måde at nedsætte trafikstøj, og vil samtidig nedsætte co2 udslip og øge trafiksikkerheden. Det er vigtigt med attraktive arealer i byen til ophold, også uden at man er tvunget til at købe noget. S. 21 Byens udvikling En balanceret boligudvikling vil kræve samarbejde med almene boligselskaber, også om nybyggeri . Næsten alt nyt boligbyggeri opføres som private udlejningsboliger. Det er den boligform som giver beboere mindst indflydelse på egen bolig og nærmiljø. Huslejen er ofte så høj at kun seniorer som har solgt en ejerbolig, har mulighed for at flytte ind i en seniorbolig.

Udsatterådet bemærker med glæde, at Hvidovrestrategien er bygget op om overskrifterne Velfærd, Fællesskaber og Byens Udvikling. Under disse underskrifter passer Skæve Boliger til borgere ramt af social udsathed perfekt ind. Skæve boliger er for borgere, som ikke trives i de fællesskaber, vi ellers kender. Det er boliger, hvor borgere ramt af udsathed kan etablere sig og føle sig hjemme. Ud over, at det vil tilgodese disse borgeres værdighed og lighed, vil initiativet også hjælpe kommunekassen, idet kommunen pga. ny lovgivning skal arbejde målrettet for at få sine borgere hjem fra herbergerne. Dette er en udfordring i Hvidovre, da der er meget få små og billige boliger.

Hvidovre den 10.2.2019 Forslag fra Ideforum HVIDOVRE 2025 LAD OS KOMME VIDERE MED BYMIDTEN - om Kulturhus Risbjerggaard og Hvidovre Bymidte Borgerdeltagelse Efter ibrugtagningen af det nye kulturhus har fortidens synder vist sig i forbindelse med selve indholdet/ driften af huset. Borgerdeltagelsen og borgerdialogen i kommunens bymidteprojekt har været utilfredsstillende og på det seneste nærmest ikke eksisterende. Debatten om kulturhusets funktion som ’motor’ for udviklingen af en dynamisk bymidte har nærmest været lagt død. Konkurrence-grundlaget, som blev udarbejdet i sidste valgperiode, og som blev udslagsgivende i den endelige arkitektkonkurrence blev foreningslivet og Risbjerggårds brugere reelt ikke hørt. Det var så langt væk fra Hvidovres og de hidtidige brugeres DNA som det kan komme. Her blev reelt kun Teater Vestvolden taget i ed på en seriøs måde, og resultatet blev derefter. Det har den efterfølgende praksis vist, med en meget lille hensynstagen til foreningslivets behov, i udformningen af de fysiske rammer i en topstyret byggeplan. Et såkaldt ’Foreningskøkken’ kom først med i planen i sidste øjeblik efter protester fra foreningslivet og der er ikke afsat ressourcer til af få det til at fungere. Det går trægt med at få mange grupper og foreninger til at tilpasse sig de fysiske rammer, der blev resultatet af den hensynsløse byggeprocessen. Få det bedste ud af kulturhuset Nu gælder det om – indenfor de givne rammer – at få mest muligt ud af den kommunale investering, som også rummer mange gode intentioner og arkitektoniske kvaliteter. På positivsiden er der blevet lyttet til ønsket om at få skabt et egentligt nutidigt spillested. Spillestedskonceptet RIGA, der både benytter lokaleressourcer i Kometen og salene på Risbjerggård tegner til at blive en succes, med en bedre udnyttelse af kommunens koncertfaciliteter. Men RIGA må under ingen omstændigheder blive en hæmsko for de selvstændige foreningers egne arrangementer på Risbjerggaard. Her bør det være muligt at gå på to ben, så der ikke sker en kommunalisering af det civile og uafhængige foreningsliv. Økonimisk selvstændige foreningsarrangementer har historisk været grundstammen på Risbjerggaards succes. Borgernes dagligstue To år efter åbningen af Kulturhus Risbjerggaard er der ikke kommet gang i ’Borgernes Dagligstue’ – en form for folkecafe, som beskrevet i vinderprojektet af Arkitekterne fra Vandkunsten. Det fortsat manglende dagligdags liv i huset skyldes i høj grad dette. Det bør indtænkes i kommende forpagtningsaftaler med Restaurant Gården, som ikke må blive en blokering for realiseringen af et vitalt kulturhus i bymidten. En form for cafe eller ’Borgernes dagligstue’ er som bekendt forudsætningen for ethvert velfungerende kulturhus i dag. På dette centrale punkt er Kulturhus Risbjerggaard dysfunktionel. Foreningsliv og uorganiseret bykultur Det har siden åbningen af Kulturhus Risbjerggaard været sparsomt med initiativer der forløser potentialerne i den lokale, folkelige kultur og identitet, som Risbjerggaard og husets brugere, gennem generationer, har været bærere af, i form af sociale fællesskaber og arrangementer, foreningsliv og meget, meget andet. Risbjerggaard har helt unikke potentialer for at blive et moderne fremtidsorienteret kulturhus med en atmosfære som bygger på en nysgerrighed på nye tider og på en smuk lokal forstadshistorie. Der findes ikke en effekt eller bare et lille billede af Risbjerggaards oprindelse eller fortid på de sorte vægge. 100 års kulturliv i byens sociale samlingspunkt er på ufølsom vis pist væk i den modernistiske arkitektur. Ikke engang i det ellers bevarede forhus er der spor af fortiden. Vi taler på ingen måde for en lukket, foreningsegoistisk anvendelse af Kulturhus Risbjerggaard! Men vi vil både ’bevare og forny Risbjerggaard’. Bymidtens arkitektoniske udtryk Hvis der ikke skabes fornyelse og revitalisering af Hvidovre Bymidte vil mange Hvidovreborgere med stor sikkerhed foretrække det varmere bymiljø i København, i Valby Langgade eller f.eks. i Rødovre Centrum. Derfor er det alarmerende at den lokale proces om en fornyelse af det fysiske, sociale og kulturelle løft af Hvidovre Bymidte er gået i stå. Der bør sættes ressourcer af i budgettet til at videreføre arbejdet med Hvidovre Bymidte. Med venlig hilsen Ideforum HVIDOVRE 2025

Ad Ambition 2 og 7: Såvel nye som eksisterende almennyttige boliger bør indrettes, således at borgerne i Hvidovre kan blive så længe i egne hjem som ønsket og uden at opleve ufrivillig ensomhed og isolation. Renovering af lejeboliger (f.eks. med etablering af elevatorer og fjernelse af dørtrin) og nybyggeri bør således udføres med nye tanker for boligformer og bofællesskaber. Ad Ambition 4: Med henblik på at opfylde denne ambition i f.t. de frivillige foreningers bidrag til aktivt medborgerskab i Hvidovre (herunder at modvirke ensomhed og højne trivsel) bør der oprettes og etableres et egentligt frivilligcenter med kontor-/kontaktcenter- og mødefaciliteter til frivillige foreninger og fællesskaber. Frivilligcentret bør styres og ledes af en bestyrelse sammensat og valgt af de frivillige foreninger og med en daglig ledelse bestående af frivillige udpeget af bestyrelsen. Frivilligcentret skal bidrage til samarbejde, sparring og inspiration i f.t. de frivillige foreningers og fællesskabers sociale og kulturelle samværs- og aktivitetstilbud i Hvidovre. Ad Ambition 4 og 6: Med henblik på at skabe et byrum, der tilgodeser borgernes mentale og fysiske sundhed og dermed borgernes mulighed for at deltage i fællesskaber, bør der planlægges med at ændre området omkring Hvidovre Torv, Hvidovre Rådhus/Kulturhus Rigsbjerggård/Kometen og Frihedens Butikscenter/Strandmarkens Fritidscenter. Hvidovrevej bør ved Hvidovre Torv gøres til sivegade for personbiler og busser med mulighed for etablering af gågade i f.m. sociale og kulturelle arrangementer og til gågade ved Hvidovre Rådhus/ Kulturhus Rigsbjerggård/Kometen. Ved området omring Frihedens Butikscenter/Strandmarkens Fritidscenter bør der indføres en hastighedsbegrænsning på 30 km/t på Strandmarksvej/Hvidovre Enghavevej og Hvidovrevej fra Gammel Køge Landevej af hensyn til fodgængere og cyklister, der skal krydse de pågældende færdselsåre.

Jan Gehl er en dansk arkitekt og byplanlægger med fokus på analyse af og forbedring af byrum, bl.a. mht trafikerede byrum. Vores Hvidovre kommune i god forandring kunne bruge inputs fra Jan Gehl til videreudvikling af de gode, spæde tiltag med forsigtige trafikchikaner med vilde blomster på Hvidovrevej o.a. Det ville være en god og langsigtet investering, der ville sætte Hvidovre i fokus på den bedste måde og videreudvikle den flotte arkitektoniske tradition i Hvidovre, der ligger i Bredahlsparken, Sprechelsens katolske kirke ( ham med den nye triumfbue i Paris)osv osv. Til inspiration kunne man se Ane Cordsens gode portræt af jan Gehl på DR2