Den midlertidige dispensation og landzonetilladelsen gives med følgende vilkår:
Den midlertidige dispensation fra lokalplanen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet, inden tre år efter at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år, jævnfør planlovens § 56, stk. 1.
Landzonetilladelsen skal udnyttes inden for fem år fra offentliggørelsen, jævnfør planlovens § 56, stk. 2. Tilladelsen bortfalder desuden, hvis den ikke har været udnyttet i fem på hinanden følgende år.
Hvis du har spørgsmål til afgørelsen, kan du kontakte Center for Plan og Miljø på telefon 36 39 36 39 eller på e-mail plan@hvidovre.dk.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet.
Klagen skal indgives inden den 24. september 2024
Du klager via Klageportalen, som du finder via www.naeveneshus.dk, www.borger.dk eller www.virk.dk. Klager til Planklagenævnet skal indgives via klageportalen inden for klagefristen. Klager sendt via e-mail eller brev bliver afvist. I særlige tilfælde kan du dog blive fritaget for at bruge klageportalen – se nedenfor.
I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Hvidovre Kommune.
I forbindelse med indgivelse af en klage skal kommunen vurdere, om man ønsker at genoptage sin egen afgørelse. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, så videresendes din klage til Planklagenævnet. Du får besked om videresendelsen.
Du skal betale et gebyr til Planklagenævnet på 900 kr. for borgere og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Du får i den forbindelse en e-mail med et betalingslink. Det er muligt at videresende en betalingsanmodning fra klageportalen. Anmodningen kan f.eks. sendes til eget bogholderi eller videre til betaling hos en anden.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Hvidovre Kommune. Hvidovre Kommune videresender herefter din anmodning til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages. Se betingelserne for at blive fritaget på www.naevneneshus.dk.
Hvis du vil have afgørelsen behandlet af en domstol, skal søgsmål til prøvelse af afgørelsen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort.